Undervisningsmateriale til udstillingen
FAIRY TALES FOREVER
ARoS Aarhus Kunstmuseum fra 26.08.05 – 30.12.05
Printvenlig version
Indholdsfortegnelse:
Forord med introduktion til materialet
Tematikker i relation til udstillingen
Om eventyrets eviggyldige karakter
Om Identitet
International samtidskunst – lande mødes
Introduktion til udvalgte kunstnere og værker
Jeff Koons
Kathrine Ærtebjerg
Julie Nord
Takashi Murakami
Christian Lemmerz
Ghada Amer
Kara Walker
Tony Matelli
Peter Land og Jeanette Land Schou
Lin Tianmiao
FAIRY TALES FOREVER i Junior og diverse aktiviteter
Kolofon
Forord med introduktion til materialet
Som en hyldest til H.C. Andersen præsenterer ARoS en stor international udstilling af nutidskunst med eventyret i centrum. Udstillingen bærer titlen FAIRY TALES FOREVER og er museets mest omfattende udstilling hidtil, repræsenteret med 24 kunstnere fra hele verden.
I udstillingen fremhæves eventyrets eviggyldige karakter i en konfrontation med vor tids kunstnere og det eventyrlige univers, som H.C. Andersen bragte til live i løbet af 1800-tallet. For selv i en verden, hvor globalisering og teknologisk udvikling sætter alt under hastig forandring, viser det sig, at den gamle digters eventyrlige fortællinger mere end nogensinde, og på tværs af alder og køn, kultur, religion og politik, vækker genklang i det moderne menneske.
Indenfor genrerne fotografi, video, installation, maleri, tegning og skulptur visualiseres eventyrets mangfoldige univers. De respektive værker leder den besøgende gennem et nutidigt eventyr, hvor menneskelivets komplekse og modsætningsfyldte aspekter belyses. De rummer et utal af tematikker om liv og død, det gode og det onde, kærlighed og sorg – universelle temaer, som vi alle genkender.
Følgende kunstnere er repræsenteret: Ghada Amer, USA / EGY, Hong Hao, CHN, Mona Hatoum, GB / PS, William Kentridge, ZAF, Jeff Koons, USA, Peter Land & Jeanette Land Schou, DK, Christian Lemmerz, DK, Tony Matelli, USA, Takashi Murakami, JPN, Ernesto Neto, BRA, Julie Nord, DK, Tony Oursler, USA, Jorge Pardo, USA / CUB, Grayson Perry, GB, Pipilotti Rist, CHE, Kirstine Roepstorff, DK, Chiharu Shiota, JPN, Tabaimo, JPN, Tal R, DK, Lin Tianmiao, CHN, Kara Walker, USA, Qiu Zhijie, CHN og Kathrine Ærtebjerg, DK.
Med sin mangfoldige tematik og indholdsmæssige relation til eventyrgenren vil udstillingen FAIRY TALES FOREVER være et særdeles relevant bidrag til undervisning for børn og unge. ARoS har derfor udarbejdet et tilhørende undervisningsmateriale til folkeskolen, Gymnasiet og HF for at give et inspirerende indblik i den internationale nutidskunst samt H.C. Andersens liv og digterværk.
Formålet med undervisningsmaterialet er at give lærere og elever mulighed for at anskue H.C. Andersens digtning og eventyrgenrens universelle karakter i et nutidigt perspektiv, samt skabe base for gode diskussioner og stof til eftertanke i relation til de mange tematikker, som udstillingen afføder.
I de tilhørende arbejdsspørgsmål har vi indlagt en grad af undervisningsdifferentiering, således at spørgsmålene differentierer i sværhedsgrad. Det er hermed op til læreren at vurdere hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte klasse.
FAIRY TALES FOREVER kan med fordel anvendes i fagene dansk, billedkunst og historie, samt i tværfaglige forløb eller temauger.
God læselyst!
Tematikker i relation til udstillingen
Om eventyrets eviggyldige karakter
Med titlen FAIRY TALES FOREVER og de 24 samtidskunstnere inviteret fra forskellige lande understreger udstillingen eventyrets universelle karakter. Uanset tid, alder, køn og geografisk placering bevarer eventyrgenren sin aktualitet. Det handler f.eks. om tematikker som overgangen fra barn til voksen, kærlighed og sorg samt splittelse og sammenhold. Mange af disse går igen i udstillingens værker og ikke mindst i H.C. Andersens eventyr.
Udstillingens værker repræsenterer især de universelle temaer indenfor en mere nutidig fortolknings- og forståelsesramme. Den danske billedhugger Christian Lemmerz giver fx sit eget bud på eventyret Den Lille Havfrue i værket Mermaid, 2005 . I værket lader Lemmerz sin havfrue afvige fra Disneys forskønnede version af havets prinsesse. Hun er i stedet menneske, nøgen og fordærvet. Går man analytisk i dybden med Den Lille Havfrue, handler historien om seksuel længsel, om drømmen om den fuldendte kærlighed og om smerten, som denne drøm ofte fører med sig. Særligt smerten i H.C. Andersens fortælling om den lille havfrue er stærkt fremhævet i Lemmerz skulptur, hvor den lille havfrue snarere minder om en død strandvasker end den velkendte havfrueprinsesse. Han viser hvordan havfruen må ofre sit liv for kærligheden. Med Mermaid afspejler Lemmerz nutidskunstens forsøg på at skildre virkelighedens fortællinger i en desillusioneret form, hvor livets udfordringer og dødens gru materialiseres.
De respektive værker på udstillingen FAIRY TALES FOREVER vidner alle, ligesom Lemmerz værk, om eventyrets eviggyldige karakter og mangetydige værdier, som vi alle på hver sin måde kan forholde os til. I et chokerende, sjovt og smukt set-up sætter FAIRY TALES FOREVER således fiktionen, fantasien og ikke mindst virkelighedens egne eventyrlige scenarier i spil.
Om identitet
Gennem sproget, tankerne og fantasien gennemgår mennesket en vedvarende udvikling. Hvad enten det drejer sig om eventyr, skønlitteratur, film eller små fortællinger fra hverdagen er fortællingen således med til at forme kulturen og vores identitet. Omvendt er den eksisterende virkelighed, og herunder os selv, ofte udgangspunktet for fortællingens udformning, selvom virkelighedens problemstillinger pakkes ind i fantasiens og fiktionens elementer.
Især i eventyrets fortællinger afspejles den eksisterende virkelighed, selvom den altid er formidlet gennem fantasifulde steder, figurer og symboler, som billeder på virkelighedens mange vilkår. I eventyrets univers møder vi som regel en hovedperson, der står stillet overfor en række forhindringer, som skal gennemføres og overvindes. Oftest handler disse prøvelser om menneskelivets forskellige stadier; barndom, ungdom, voksenliv, alderdom og død, men også om universelle emner som kærlighed, sex, længsel, erkendelse, angst og sorg. Ligesom eventyret er kunsten en udtryksform, som ofte handler om eksistentielle problemstillinger; om identitet, følelser og livssyn. Både i kunst og i eventyr transformeres fantasiens tanker og følelser til ord, billeder og materielle former. Således er kærligheden og kammeratskabet fx et af grundtemaerne i Tony Matellis skulptur Fucked, 2005, hvor parret kæmper sig frem, hånd i hånd, selvom deres kroppe er maltrakteret af diverse våben og redskaber. Skulpturen refererer specifikt til H.C. Andersens eventyr Den Standhaftige Tinsoldat, hvor tinsoldaten og danserinden havner i kaminens flammer: tinsoldaten ender som et tinhjerte, og kun en lille paillet er tilbage af danserinden. På et mere overordnet plan udtrykker skulpturen og eventyret på hver sin måde hvordan drømme og forventninger til livet kan briste og gå itu pga. ødelæggende omgivelser - men trods smerten holder de alligevel sammen. I H.C. Andersens eventyr Skyggen er skyggen symbol på hovedpersonens psyke. Som en indre dæmon gør skyggen sig til herrer over hovedpersonens liv. Hovedpersonen mister sig selv og går fra forstanden: eller rettere ”skyggen” går fra ham som symbol på, at han tabte sin forstand. Således handler eventyret om sindsforvirring og skizofreni, men også, som i Den Standhaftige Tinsoldat, om menneskets forsøg på at opretholde deres livsdrømme - både i forhold til sin egen identitet, men også i forhold til omgivelserne.
Eventyrernes prinser, prinsesser, havfruer, hekse, drager, tudser og trolde er figurer, som ofte afspejler identitetsroller eller menneskets mange sindstilstande. Forskellige følelser personificeres gennem figurerne. Fx personificeres samfundets stereotyper gennem heltemodige prinser og underskønne prinsesser. Eksistentielle vrangsider som længsel, sorg og i værste fald psykiske lidelser som depression og skizofreni personificeres gennem figurer som farlige fabeldyr, hekse og trolde (eller en skygge). Forvandlingsprocesser, som eksempelvis havfruens forvandling til menneske, eller den grimme ællings udvikling fra pjusket og usikker til smuk og selvsikker, er essentielle for eventyrgenren. Eventyrerne belyser processer fra ét stadie til ét nyt, ofte hvor hovedfiguren får overvundet en angst, når til erkendelse eller blot modnes gennem en række prøvelser, som hører til livets udvikling generelt.
I værker af Katrine Ærtebjerg, Julie Nord og Lin Tianmiao er problemstillinger vedrørende kvindelig identitet og overgangen fra pigeliv til kvindeliv blandt andet i fokus. I Ærtebjergs værk står en ung kvinde placeret foran en faretruende skov som symbolsk afspejler hendes angst for det, som venter hende forude: voksenlivets mange facetter.
International samtidskunst – lande mødes
H.C. Andersen var en sand kosmopolit. På sin store dannelsesrejse i årene 1833-34 besøgte han lande som Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og England. Gennem litteraturen fik han indblik i fjerne verdensdele som Indien, Grønland, Nordafrika og Kina. Han havde et åbent livssyn og havde stor appetit på nye oplevelser.
I nutidens globale virkelighed rejser vi som aldrig før, men herudover gør nye teknologier som f.eks. Internettet det muligt at anskue verden gennem cyberspace. FAIRY TALES FOREVER har taget H.C. Andersens rejselyst alvorligt og har derfor samlet kunst i store og mindre formater fra alle hjørner af verden. På udstillingen er følgende lande repræsenteret: Japan, Kina, USA, Brasilien, Cuba, Egypten, Schweiz, England, Sydafrika og Danmark.
Under et besøg på udstillingen er det oplagt at undersøge de mange nationale udtryk og forskellige forudsætninger, der formidles gennem værkerne. Fra Japan kan man i værker af Takashi Murakami og Tabaimo fx finde tydelige forbindelser til japanske tegneserietraditioner og i den kinesiske kunstner Lin Tianmiaos værk Initiator (Non Zero), 2004 er kinesisk silke brugt som materiale. På trods af værkernes forskellige formudtryk og fortolkninger af H.C. Andersens eventyr, person og liv forener de fortællingens betydning for vores syn på virkeligheden og kulturens dannelse. Udstillingen gør det ikke mindst muligt for den besøgende at studere forskellige landes arbejde med samtidskunsten, men understreger herudover, og i særlig grad, de eksisterende ligheder mellem kunst og eventyr.
Introduktion til udvalgte kunstnere og værker
Jeff Koons
Om Kunstneren
Siden slutningen af 1970’erne har den amerikanske kunstner Jeff Koons (f. 1955) provokeret sit publikum. Hans kunst spænder vidt fra maleri og fotografi over kolossale skulpturer af enten glas, porcelæn eller plastic til fundne, præfabrikerede genstande (readymades). Især transformerer han velkendte genstande til kunstobjekter og foreviger profane motiver – både popidoler som Michael Jackson og almindelige dagligdagsting som støvsugere og legetøj.
Om værket
I værket Hook (2003) har Koons malet en blanding af farverige genstande som oppustelige badedyr, guldtrusser, en diamantkæde, madretter, metallænker og en stor rød krog. Værket er malet med stor præcision, så det næsten ligner et fotografi og kan derfor kategoriseres som et fotorealistisk maleri. Maleriets æstetiske udtryksform minder om reklamens, særligt ved brugen af stærke farver, glans og banale hverdagsobjekter. Hook rummer mange populære symboler og kan således beskrives som et moderne eventyr. Tro mod postmodernismen spiller Koons på flere betydninger. Værkets titel Hook refererer eksempelvis til den store, røde krog øverst i billedet, men giver samtidig associationer til James Barries eventyr om Peter Pan – drengen, der ønskede aldrig at blive voksen – og Kaptajn Klo (Hook), hans modsatte fortegn. Således peger titlen på den dobbelthed, som findes i værket og hos Koons generelt, både formelt og indholdsmæssigt.
Maleriets tekniske perfektion står i kontrast til de afbildede hverdagsgenstande og henviser til Koons’ karakteristiske leg med lav- og højkulturelle elementer. Endvidere problematiserer Koons den i eventyrene ofte skildrede fortælling om overgangen fra barn til voksen: De oppustelige badedyr peger på barndommens uskyld og naivitet. Modsat leder de små guldtrusser og metallænkerne, der i øvrigt ligner et skib, tankerne hen på letpåklædte kroppe, sex og obskønitet. Dette spil mellem de materielle genstande og den menneskelige seksualitet ses ligeledes i H.C. Andersens eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren fra 1845, hvor Biedermeierstuens nipsgenstande agerer som mennesker. Porcelænshyrdinden tager flugten gennem skorstenen med skorstensfejeren – et billede på hendes seksuelle debut.
I andre eventyr, som eksempelvis Den Tapre Tinsoldat og Stoppenålen giver H.C. Andersen stemme og liv til de ’døde’ og ’stumme’ genstande. Tilsvarende lader Koons genstandende i værket Hook optræde som billeder på virkeligheden udenfor værket.
Begær, sex og konsum er centrale begreber i Koons’ kunstneriske produktion. Hans værker forfører med deres skinnende overflader og begærlige motiver, som visualiserer forbrugersamfundets varefetichisme. I Hook tiltrækkes beskueren af værkets formelle virkemidler, den kalejdoskopiske farvebrug og den håndværksmæssige snilde. Men også motivet har en forførende kraft. De små, glinsende hotpants er malet med en plasticitet, der gør det muligt for beskueren at forestille sig kvinden, der har båret dem. Trussernes poserende præsentation tegner kvindens kontur og giver fantasien frit spil. Koons spiller således på motivets fravær, på koblingen af materialitet og tomhed. Dette spil understreges af badedyrene i baggrunden og deres hule og luftholdige indhold, som ligeledes er overflade uden substans. Koons kommenterer herved forbrugersamfundets varekultur og reklamepraksis, som dagligt virker appellerende og tiltrækkende med seksuelle symboler og smukke genstande.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Hvilke genstande kan I få øje på i maleriet og hvor kender I dem fra?
• Hvad har genstandende tilfælles?
• I hvilken eventyrlig fortælling er der en krog?
• Beskriv den stemning, som maleriets mange farver giver?
• Peter Pan ønskede altid at forblive et barn – Hvilke af billedets elementer peger hen på det barnlige og
hvilke på det voksne? Hvad tror I kunstneren vil sige med dette?
• Kender I andre eventyr, hvor hovedpersonen står på grænsen til voksenlivet?
• Hvad skal en person ofte igennem i overgangen fra barn til voksen?
• Hvilke ting i billedet afspejler denne overgang?
• Nedskriv evt. alle de ting I kan se på billedet. Gem dem til efter I har læst eventyret om Peter Pan på klassen og sammenlign herefter fortællingen med værket af Koons.
Efter besøget
Læs eventyr som handler om overgangen fra det barn til voksen, f.eks. Den Grimme Ælling, Agnete og Havmanden, Den lille Havfrue eller Hyrdinden og Skorstensfejeren. Find frem til de symboler, som afspejler de udfordringer, hovedpersonerne må igennem.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Takashi Murakami, Ghada Amer og Hong Hao. Fælles tema: det populærkulturelle.
Katrine Ærtebjerg
Om Kunstneren
Ærtebjerg er født i 1969 og er uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002. Hun arbejder primært med maleri og tegning, og hendes værker kan ses som repræsentanter for det nye figurative maleri i Danmark. Ærtebjergs værker tager os med ind i en anden virkelighed, en drømmeverden beboet af finurlige figurer og sære skabninger.
Om værket
Ærtebjergs bidrag til udstillingen hedder Bagerjomfruens Drøm (2005). I Bagerjomfruens Drøm skuer en ung, rygvendt kvinde udover et surrealistisk og eventyrligt landskab. Som beskuer kigger vi bagerjomfruen over skulderen og videre ind i en mærkelig skov, hvor trækronerne bærer store blomster og overdimensionerede frugter. Billedets baggrund fortoner sig og danner en usynlig mur, som egentlig er en uigennemtrængelig, citrusgrøn farveflade. Bagerjomfruen er iklædt korte shorts og lange strømper, og hendes hår er flettet som et stykke wienerbrød. Pigen står ved en ternet skranke, men bagerens velkendte røde og hvidternede mønster er afløst af små farvede firkanter. De farvede firkanter giver skranken en pixelleret overflade, som havde vi zappet os ind i en ny dimension, et drømmeunivers.
Grænselandet mellem drøm og virkelighed minder på mange måder om grænsen mellem eventyr og virkelighed. Eventyrets univers kan minde om den tilstand, man er i, lige før man falder i dyb søvn: En tilstand hvor overgangen mellem sovende og vågen er flydende, og dagens begivenheder bliver opslugt af drømmens uvirkelige og mentale billeder. I Ærtebjergs værk smelter grænserne mellem drøm og virkelighed sammen, og beskueren konfronteres med en symbolik ladet med seksualitet, identitet, skønhed og forgængelighed.
Drømmen som omdrejningspunkt går igen i mange af H.C. Andersens eventyr. Drømmen kan udgøre selve eventyret og danne ramme om fortællingen, men den kan ligeledes optræde i eventyret som en fortælling i fortællingen, eller en drøm i drømmen. I Bagerjomfruens drøm er det drømmen, der udgør rammen om Ærtebjergs billedfortælling.
Modsat H.C. Andersen, der ofte tog udgangspunkt i mandens oplevelse og efterlod kvinden som perifer og med en ulykkesaglig skæbne, er hovedpersonen i Ærtebjergs værker ofte en pige. Som i eventyret synes skoven at symbolisere overgangen fra barn til voksen, men hos Ærtebjerg er det bagerjomfruen selv, der må trodse skovens farefulde dyb. Pigens jomfrulighed sættes på spil af de falliske træer, og kun disken, den materialiserede grænse mellem barn og voksen, holder hende på behørig afstand af skovens fristelser.
I Ærtebjergs mystiske malerier opdager man, at tingene ofte ikke er, som de ser ud til: På blomster og planter stikker skarpe torne frem, de ellers nuttede og finurlige væsner bærer knive, og billedernes diffuse baggrunde opsluger beskueren i udefinerbare landskaber. I Bagerjomfruens drøm er der ligeledes noget, der lurer under, eller måske snarere på, overfladen. Blomsterkronen på den fine, røde blomst minder om et stykke honningkage med glasur og pynt. Men ved nærmere eftersyn tager blomsten form som en rød fluesvamp – giftig og dødbringende – og kagen kræver en mundskænk, hvis ikke man vil sætte livet på spil.
Følelserne er splittet i mødet med Ærtebjergs værker. Man føler sig hjemme, men på samme tid fremmed, i fare, men alligevel tiltrukket. Katrine Ærtebjerg lokker os dog ikke uvidende ind i det mystiske univers. Hun gør det derimod klart, at tingene er skæve, på kanten og anderledes – og det er her vi tiltrækkes – måske ikke så meget af det genkendelige og smukke, som af det uvisse og farefulde.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv hvad I ser på maleriet
• Billedet hedder Bagerjomfruens Drøm, men hvilke elementer minder om noget fra en bagerbutik?
• Hvor befinder pigen sig?
• Beskriv hvad I mener hun tænker på/drømmer om?
• Hvordan vil I beskrive baggrunden, dvs. det område pigen ser foran sig?
• Tror I hun er på vej et sted hen, og hvor?
• Læs titlen. Hvad er en jomfru og findes de i andre eventyr?
• Digt evt. et eventyr ud fra et af malerierne
• Kan I komme i tanke om nogle af de mange udfordringer/prøvelser, som livet (især teenagelivet) bringer med sig, fx opgør med forældre, sex, sorg og kærlighed, ensomhed, ansvarlighed osv.
• Hvilke elementer i billedet er fristende og hvilke faretruende?
• Diskuter hvad drømme og eventyr har tilfælles
Efter besøget
Undersøg forholdet mellem drømme og fortrængning. Digt/skriv en historie ud fra en drøm du engang har haft, evt. en drøm, hvor du skulle over flere forhindringer eller hvor tingene tog en ny form. Lav evt. en collage til historien. Arbejd evt. med den freudianske psykoanalyse og Freuds analyser af drømme.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Julie Nord, Jeff Koons og Lin Tianmiaos værker.
Fælles tema: kvindelighed og seksualitet.
Julie Nord
Om kunstneren
Julie Nord er født i 1970 og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2001. Hun har både arbejdet med skulptur og installationer, men har i flere år især kredset om tegningen. Med udgangspunkt i en eventyrverden og med inspiration fra de klassiske eventyrillustrationer tager Julie Nord afsæt i et formsprog og i en genre, der ofte forbindes med tryghed og fortryllelse. Et sted, hvor det onde taber og det gode sejrer. Men eventyrgenrens stereotyper, både hvad angår tema, persongalleri og formel opbygning, udfordres i Julie Nords tegninger. Hun skildrer et univers, hvor tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for. Godt og ondt, skyld og uskyld blandes sammen, og vrangen vendes ud på det velkendte.
Om værket
På udstillingen FAIRY TALES FOREVER er Julie Nord repræsenteret med to værker: The Spellbound Sisters (2005) og Illustration for a lost tale (2005). Ved første øjekast fremstår tegningerne søde og uskyldige, men går man tættere på, afsløres en mørk og foruroligende side. I Illustration for a lost tale flyver sommerfugle og flagermus rundt på himlens højre og venstre side som var det dag og nat på samme tid. Den unge pige er fjern i blikket, og hendes blomsterbuket indeholder dødningehoveder og sylespidse tjørne. Overvågende helikoptere bryder parcelhuskvarterets idyl og husenes beboere lader sig kun ane som sorte skygger, der med ængstelig gestik kigger ud under de ellers nedrullede gardiner. Hos Julie Nord er der altid slanger i paradis.
I sin motivsammensætning og visuelle sampling vender Julie Nord op og ned på illusion og virkelighed, det velkendte og ukendte. Hun udfordrer således vanetænkningen. Ved at blande den klassiske illustrationsteknik med elementer fra Disney, den japanske Manga-genre samt med, hvad hun selv kalder for en mere ’tacky’ tatoveringsæstetik udfordrer hun eventyrenes arketypiske motiver som yndige prinsesser og mørke slotte. I hendes tegninger er eventyrets klassiske dualitet og sort-hvide verden kun formelt til stede ved de sorte streger på det hvide papir. Motiverne derimod bryder med eventyrets konventioner.
På trods af motivernes overraskende og fremmede elementer skabes der et umiddelbart nærvær til Julie Nords værker, da de via deres formelle udtryk minder om dagbogsskriblerier; om end de meget flotte og veludførte af slagsen. Det er dog ikke kun de fabulerende og detaljerede motiver, som driver beskueren mod værkerne. Man drages ligeledes af, hvad man kunne kalde for Julie Nords hvide ’sorte huller’, dele af papiret, som hun har ladt uberørt, og som suger beskueren ind i tegningens univers. I Illustration for a lost tale dominerer det hvide papir midten af tegningen, og tomheden, motivets fravær, skaber betydning på lige fod, og med samme kraft, som de omgivende motiver.
Julie Nords værker udfordrer eventyrets fortælling og forløb, da kronologien brydes og historien ikke altid starter med ’der var engang’ for at slutte med ’lykkeligt til deres dages ende’. Hverken start eller slutning er således fastlagt hos Julie Nord, og hun understreger, at værkernes narrative aspekt snarere udmunder i en uro og uforløst undren end i en egentlig forståelse. Hun forsyner ikke beskueren med en tolkning, en løsning eller en morale, men lader derimod ’filmen’ stå åben, som hun selv udtrykker det. Julie Nord låner inspiration i eventyrenes eksistentielle spørgsmål, men undlader at besvare dem, og hendes tegninger kommer til at stå som en slags eksistentielle ’snapshots’, som absurde nedslag i en ukendt og imaginær fortælling uden endegyldige svar og moraler.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv de to tegninger
• Beskriv stemningen
• Hvordan er værket udført?
• Hvilke elementer i tegningerne leder tanker hen på det gode/det onde?
• Hvad tror I pigen tænker på? Er hun bange, ked af det, glad?
• Hvorfor tror I der er dødningehoveder i hendes buket? (til læreren: forklar begrebet memento mori)
• Hvorfor flyver der helikoptere rundt over skoven og parcelhuskvarteret? (måske leder de efter pigen, som er blevet væk i skoven og tror hun skal dø eller måske befinder hun sig et helt andet sted – et sted i sin fantasi?)
• Hvad tror I kunstneren vil fortælle os ved at blande gode og onde motiver sammen?
• Har I selv oplevet situationer, hvor noget dejligt pludseligt føltes ubehageligt eller måske omvendt? Beskriv disse situationer
Efter besøget
Tegn en drøm, som I eventuelt selv har haft engang. Diskuter hvorvidt drømme kan fortælle noget om, hvordan en person har det følelsesmæssigt.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Kathrine Ærtebjerg, Tony Matelli og Christian Lemmerz. Fælles tema: kærlighed og smerte.
Takashi Murakami
Om kunstneren
Takashi Murakami er født i 1962 og tilhører den unge generation af japanske kunstnere, hvis kunstneriske praksis kan betegnes Tokyo pop. Murakami er oprindeligt uddannet inden for det japanske Nihon-ga maleri, som er en konstrueret blandingsstil af et traditionelt japansk og vestligt maleri. Der er dog kun få referencer til Nihon-ga maleriet tilbage i Murakamis kunst, idet han har vendt sig mod populærkulturen i sin søgen efter et nutidigt, visuelt sprog. Hans kunst strækker sig fra tegneserie-inspirerede malerier til semi-minimalistiske skulpturer, oppustelige balloner, performances, fabriksproducerede ure, T-shirts m.m. Han kombinerer herved elementer fra både høj- og lavkulturen. Murakami er mest kendt for sine figurer, hvor de japanske tegneserie- og animationsstile Manga og Anime har været kilden til inspiration. Det sidste par år har Murakami også fundet inspiration i det kulturelle fænomen Otaku: en japansk subkultur, hvor animationsfilmenes perverse æstetik dyrkes. Hans figurer ligner derfor ofte en blanding af nuttede væsner og Teletubbies på syre. Herudover rummer hans figurer ofte et seksuelt udtryk.
Om værket
The Emperor’s New Clothes (2005) er en ballonlignende figur med store, snurrende øjne, blåt fipskæg og en kongekrone, specielt skabt af Murakami til udstillingen FAIRY TALES FOREVER. Murakami tager konkret udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Kejserens Nye Klæder fra 1837. Eventyret fortæller historien om den forfængelige kejser, der i sin iver efter det ’deiligste Tøi’ hyrer, hvad der viser sig at være to bedrageriske skræddere. Skrædderne foregiver at sy kejserens tøj, men påklæder ham i stedet den rene luft. Svindelnummeret afsløres først af barnet, der som den eneste tør sige: ”Men han har jo ikke noget paa”.
Murakami har skabt en skulpturel fastholdelse af det øjeblik, da kejseren indser, at han er nøgen, en svimlende erkendelse indikeret ved den åbne mund og de snurrende øjne. Skulpturen fortæller os, at man ikke altid skal tage fællesskabets accept for gode varer, og at det til tider er nødvendigt at stille sig spørgende over for etablerede holdninger og normer.
Murakami har i sit kunstneriske virke selv udfordret de etablerede meninger om forholdet mellem kunst og konsumkultur. På Warholsk vis har han startet sin egen fabrik, hvorfra hans assistenter skaber og videreudvikler hans produkter, som efterhånden kan fås som figurer på tasker, T-shirts og plakater. Priserne på hans objekter rangerer således fra småpenge for en nøglering til skulpturer i millionklassen. Murakami har taget ved lære af marketingstrategierne og finder med sin interdisciplinære tilgang til kunsten inspiration i alt fra mode til musik og tegnefilm. Dette har eksempelvis resulteret i et frugtbart samarbejde med modehuset Louis Vuitton, for hvem Murakami skabte farverige designs til de eksklusive tasker.
Murakamis kunst har dog også en kritisk dimension, idet den forholder sig til Japans kulturelle og historiske situation. Værkerne udtrykker ofte med ironi og humor Japans splittelse mellem Vesten og det japanske samfund.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv skulpturen
• Se nærmere på det materiale skulpturen er lavet af. Hvordan havde den virket, hvis den fx var lavet af marmor eller træ? (Til læreren: Murakami har fået fremstillet skulpturen hos samme fabrikant, som fremstiller rutsjebanevogne til Walt Disney og andre forlystelsesparker.)
• Fra hvilket af H.C. Andersens eventyr har Murakami hentet figuren? (diskuter eventyrets historie og morale)
• Hvilken del af eventyret har Murakami været inspireret af, da han lavede skulpturen?
• Hvorfor tror I, kejseren ser ud som han gør? • Beskriv engang, hvor I selv fik noget at vide som overraskede jer, fordi I altid har troet det modsatte (fx at julemanden eksisterer osv.)
• Diskuter hvilken betydning eventyr kan have i dag, i et moderne, højteknologisk og globalt samfund
• Diskuter hvilken betydning eventyret Kejserens Nye Klæder har for os anno 2005?
• Hvad kan dette eventyr fortælle os om vores forhold til os selv og andre mennesker?
Efter besøget
Læs eventyret Kejserens Nye Klæder og diskuter hvilken rolle den lille dreng, der til sidst råber ”men han har jo ikke noget paa”, spiller. Fx hvorfor det nogle gange kan være svært at modsætte sig et større fællesskab og konfrontere folk med sandheden. Diskuter hvilken påvirkning populærkultur, film, modeblade og reklamer o.l. kan have på kulturen. Bliver I selv påvirket af det I ser på TV?
→ Sammenlign eventuelt med værker af Tabaimo, Tony Ousler og Jeff Koons.
Fælles tema: Kunst og underholdning.
Christian Lemmerz
Om kunstneren
Christian Lemmerz blev i 1966 født i Tyskland, men bor og arbejder i dag i Danmark. Han er uddannet klassisk billedhugger fra Carrara i Italien, men har derudover arbejdet med teater, film, tegning og installationskunst. Han var i 1981 med til at stifte kunstnergruppen Værkstedet Værst sammen med blandt andre Michael Kvium, Erik A. Frandsen og Lars Nørgaard. Gennem performances ønskede gruppen at aktualisere deres kunst i en mere direkte kontakt med publikum . På Aarhus Kunstmuseum skabte Lemmerz i 1988 installationen Skrevet i Vand og han deltog i 2000 på udstillingen Skandaler med sine omdiskuterede svinekroppe i glasmontrer.
Om værket
”Lige straks blev hun ganske fornøjet, for nu kom han ned til hende, men så huskede hun, at menneskene ikke kan leve i vandet, og at han ikke, uden som død, kunne komme ned til hendes faders slot”. Det går her op for den lille havfrue, i H.C. Andersens eventyr af samme navn, at hun ikke uden magi kan forenes med prinsen. I værket Mermaid, skabt af kunstneren Christian Lemmerz, visualiseres den lille havfrues videre skæbne. På to podier, udhugget i marmor, har Lemmerz anbragt kroppen af en død, lettere opløst pige. Skulpturens titel henviser til fortællingen om Den Lille Havfrue, og Lemmerz har med sit værk skabt en visuel formulering af eventyrets dystre og skæbnesvangre side.
På de to marmorpodier midt i rummet ligger en langstrakt kvindekrop på henholdsvis maven og ryggen. Det er havfruen uden sin hale. Hun har endelig fået de menneskeben, som hun i eventyret så brændende ønsker, og som hun må ofre så meget for at få. Hun er ikke længere en havfrue, men en ung pige. Som hun ligger dér på podiet, minder hun mest af alt om en strandvasker på et obduktionsbord eller en stenfigur på et sarkofaglåg. Hun er ved at gå i opløsning og hendes rynkede fodsåler bære præg af at have været i vand for længe. Har havfruen lidt druknedøden?
Christian Lemmerz’ værker indeholder ofte kunsthistoriske referencer. I Værket Mermaid spilles der via materialet og skulpturens form på renæssancens og barokkens begravelseskunst. En ironisk kommentar føjes der vel også til Edvard Eriksens Lille Havfrue på Langelinie i København. I H.C. Andersens eventyr forvandles den lille havfrue til menneske. I Lemmerz’ skulptur forvandles hun fra levende til død. I modsætning til H.C. Andersens havfrue opstiger Lemmerz’ ikke til luftens døtre, men nedbrydes og forgår. Lemmerz har med Mermaid givet det traditionelle marmor nyt liv ved at fordreje billedhuggertraditionens klassiske idealer. Havfruens langsomme nedbrydning står i kontrast til marmorets bestandighed og klassiske forbindelse til det evige og skønne. Lemmerz spiller således det formmæssige udtryk og indholdet op mod hinanden . Kroppens forfald og kødets forgængelighed, udtrykt gennem et bestandigt materiale som marmor, gør værket tvetydigt – både visuelt og tematisk. Det tvetydige er ligeledes et gennemgående træk i eventyret om Den Lille Havfrue, hvor modstridende værdier som længsel og forløsning, uskyld og seksualitet, kultur og natur samt fantasi og virkelighed sættes i spil. Modsat H.C. Andersens eventyr, der i høj grad handler om sjælens udødelighed, har Lemmerz med realistisk gru materialiseret havfruens endeligt.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Se på de to skulpturer. Hvad forestiller de?
• Hvad er der sket?
• Hvilket eventyr af H.C. Andersen minder de jer om og hvorfor?
• Hvorfor tror I havfruen har menneskeben og ikke en hale?
• Sammenlign Lemmerz skulptur med skulpturen af Den Lille Havfrue på Langelinie. Diskuter forskelle og ligheder mellem de to skulpturer
• Hvorfor tror I Lemmerz har placeret havfruerne på denne måde?
• På hvilken måde bidrager rummet og havfruens placering til vores oplevelse af værket?
• Hvordan havde det virket, hvis havfruerne sad op i stedet, som havfruen på Langelinie?
• Hvis Den Lille Havfrue var en rigtig kvinde, hvad tror I så hendes fiskehale og havet ville symbolisere? Diskutér symboler og evt. moralerne i eventyret om Den Lille Havfrue
Efter besøget
Læs eventyret Den Lille Havfrue samt se Walt Disneys version af samme og diskuter forskellene. Inddrag også Lemmerz’ skulpturelle fortolkning. Opfør evt. jeres egen version af Den Lille Havfrue som et skuespil. Diskuter hvilken rolle døden som tema spiller i mange eventyr.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Tony Matelli, Peter Land og Jeanette Schou.
Fælles tema: skulptur og realisme >< urealisme.
Ghada Amer
Om kunstneren
Som ung pige flyttede Ghada Amer (f. 1963) fra Cairo til Paris. Her fik hun sin kunstneriske uddannelse, men bor i dag i den kulturelle og etniske smeltedigel New York. Hendes liv har været præget af kulturel mangfoldighed og kompleksitet, i særdeleshed mellem fødelandet Egypten og Frankrig, hvor hun voksede op.
Om værket
På udstillingen FAIRY TALES FOREVER præsenteres tre af Ghada Amers fantasifulde og farverige værker: And the Beast (2004), Andy s princess and the pea-RFGA (2005) og Ladies and Princesses-RFGA (2005). Bogstaverne RFGA refererer til Ghada Amers samarbejdet med kunstneren Reza Farkhondeh, som hun har delt atelier med siden 1990. Visuelt og teknisk lægger værkerne sig i krydsfeltet mellem maleri og broderi, og de udgør den form for tekstile relieffer, der efterhånden er blevet Amers kendetegn.
I Ghada Amers kunst konfronteres de traditionelle kvindelige sysler, som broderi og syning, med kvindelig seksualitet gennem erotiske og halvpornografiske motiver. Amer behandler og udfordrer de kvindelige, huslige og seksuelle stereotyper både gennem motiv og teknik.
Med udgangspunkt i eventyr, myter, legender og religiøse tekster nydefinerer Ghada Amer forholdet mellem kunst og traditionelt håndværk. Hun skaber kontroversielle værker, hvor sex og religion, høj-og lavkultur samt det maskuline og det feminine kombineres. Ved at brodere de erotiske scener med en sirlig kalligrafisk tråd udfordrer hun ligeledes det islamiske forbud mod billeder af levende væsner.
Gennem de tynde syninger fordelt over lærredet kommenterer Ghada Amer modernismens abstrakte maleri, hvor forestillinger om en mandlig seksualitet dominerer . Værkerne citerer med deres farverige spindelvævsæstetik den amerikanske abstrakte ekspressionist Jackson Pollocks såkaldte drip-paintings, hvor han i ejakulerende bevægelser strintede maling ud over det vandrette lærred.
I Ghada Amers værker markeres kvinden både som skaber og model i et opgør med institutionaliserede kønsroller og stereotypificerede forestillinger om manden som skabende subjekt og kvinden som passiv muse. Som værktitlerne indikerer, skifter kvinden mellem flere roller: Hun er både ’beast’ og billedskøn, pervers og prinsesse.
Ghada Amer gør op med eventyrenes utidssvarende kønsroller og skaber, som i And the Beast, moderne fortællinger, hvor Skønheden med de store Disney-øjne viger til fordel for kvinden som skaber af egen nydelse. I Ghada Amers fortællinger har prinsessen hverken brug for prinsen eller det halve kongerige.
I Andy s princess and the pea-RFGA har Ghada Amer på fransk broderet de første par linjer af H.C. Andersens eventyr Prinsessen på ærten, hvor prinsen gang på gang bliver skuffet i sin jagt efter en rigtig prinsesse. I eventyret lykkes det ham til sidst at finde en prinsesse så ømskindet, at hun må være en rigtig prinsesse, men i Amers værk løber kun det indledende tekststykke over billedfladen, som et nyt eventyr uden lykkelig slutning. Prinsen forbliver bedrøvet og den rigtige prinsesse lader sig ikke finde. Rosernes røde farve løber som blod ned over lærredet, og forvandler rosen fra kærlighedssymbol til et visuelt signal om eventyrets kærlighed som myte.
I Ladies and Princesses-RFGA er prinsessen svær at få øje på. Tynde hvide tråde dækker det farvede lærred og i små glimt, i spøgelseslignende silhuetter, dukker kvindeansigter frem på billedfladen. Skikkelserne er uhåndgribelige og man får fornemmelsen af, at de påsyede kvindebilleder langsomt er ved at blive trævlet op. Hiv i en tråd og prinsessen forsvinder.
Ghada Amers brug af nål og tråd skal ikke udelukkende ses som en kritisk kommentar til en mandsdomineret kunsthistorie og som et feministisk fremstød for kønslig og kunstnerisk ligestilling. Den skal også ses som en personlig kommentar til hendes egen historie, familie og tradition. Fra barnsben lærte hun at sy – et håndværk der ikke har gjort hende til underlegen kvinde, men til kreativ kunstner.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Hvordan er billederne lavet/hvilke materiale har kunstneren brugt?
• Beskriv hvad I ser på billederne?
• I hvilket omfang kan man tale om henholdsvis feminine og maskuline teknikker og symboler? Hvorfor har billederne et ’feminint’ udtryk?
• Diskuter hvordan gængse prinsesseeventyr udfolder sig. Hvordan adskiller Amers prinsesseeventyr sig fra de disse?
• Beskriv Amers ”prinsesser” – ligner de rigtige prinsesser som i eventyrerne?
• Diskuter eventyrets betydning i dag for børn og unge i en verden, hvor film, computerspil og TV dominerer
• Diskuter eventyrets kønsroller – hvordan er forholdet mellem mand og kvinde i eventyrerne? Diskuter evt. hvorfor kvinderne i H.C. Andersens eventyr ofte lider en tragisk skæbne
Efter besøget
Diskuter om køn og nationalitet spiller en afgørende rolle for ens identitet. Diskuter hvordan kønsroller optræder i eventyrerne og værkerne.
→ Sammenlign med værker af Pipilotti Rist, Kirstine Roepstorff og Chiraru Shiota.
Fælles tema: kønsroller.
Kara Walker
Om kunstneren
Den amerikanske kunstner Kara Walker blev født i 1969 i Stockton, Californien. Hun er bedst kendt for sine sorte silhuetter, der med udsøgt detaljerigdom står som papirklip på museumsvægge verden over.
Om værket
I værket med den lange titel: For the benefit of all the Races of Mankind (Mos’ Specially the Master One, Boss) An Exhibition of Artifacts, Remnants, and Effluvia Excavated from the Black Heart of a Negress I udgør farvede lysprojektioner baggrunden for Walkers provokerende silhuetscenerier. Walkers tolv meter lange projektion fremstår som en moderne frise på museets væg. Med et hastigt blik synes værket drømmeagtigt, næsten romantisk med dets sorte silhuetter og sarte pastelfarver. Men ved nærmere eftersyn stivner smilet i mødet med Walkers kunst. Eventyrillustrationen bliver til horrorshow.
Silhuetteknikken forbindes ofte med 1800-tallets bedre borgerskab. Her var papirklipning en yndet kunstform, en kvindesyssel med portrætter og hjemlige interiører. I Danmark forbinder vi papirklip med H.C. Andersen og historierne om, hvordan han ved forskellige lejligheder trak saksen frem og begyndte at klippe, er mange.
Walkers motiver tager udgangspunkt i den amerikanske historie, i Sydstaternes slaveri og undertrykkelsen af det afro-amerikanske folk. Hun blander historiske facts med fiktion, og skaber urovækkende fortællinger om race, seksualitet og social uretfærdighed. De mørkeste kroge af kunstnerens fantasi kommer i bogstaveligste forstand frem i lyset, og der virker uendeligt langt fra H.C. Andersens velkendte eventyrklip til Walkers foruroligende univers. Man bliver forført og provokeret af de på én gang nærværende og æteriske værker og de halvpornografiske scener gør beskueren til voyeur – sågar til medaktør – da beskuerens skygge blandes med væggens sorte silhuetter.
Walkers menneskestore silhuetter er udskåret i papir og påsat væggen, og de omgivende farver skabes ved hjælp af to overheadprojektorer. Walker kalder selv projektorerne for didaktiske værktøjer, da de ofte bruges til skoleundervisning, hvor fakta præsenteres og et fagligt budskab formidles . Walker kommenterer hermed historieskrivningen, hvordan de sortes historie er blevet fortalt og genfortalt, og hvordan vi opretholder stereotype forestillinger om race, køn og seksualitet. Teknik og motiv hænger således sammen: På samme måde som silhuetten reducerer alt til sorte skygger, afviser stereotypen individets individualitet og personlighed.
Menneskets skygge er ofte blevet set som symbol på den del af personligheden man bevidst eller ubevidst fortrænger, bl.a. driftslivet. Men skyggen kan udover, at blive tolket som symbol på et indre psykisk rum, ligeledes tolkes som et ydre politisk og socialt rum .
H.C. Andersen skrev i 1847 eventyret Skyggen. Eventyret handler om en lærd mand, hvis skygge forlader ham og overtager hans liv. Skyggen bliver til herre og den lærde mand til skygge. Eventyret ender fatalt, da den lærde mand dømmes til døden og skyggen gifter sig med prinsessen. H.C. Andersens eventyr kan ses som et udtryk for menneskets og kunstnerens indre dæmoner, men kan ligeledes tolkes ud fra samtidens syn på den sorte mand som vild og uciviliseret. Walker sætter i sin kunst fokus på sådanne historiske typificeringer, og understreger at de stadig spiller en rolle i vores fordomme overfor køn og race.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv værket og de figurer, der indgår i værket
• Hvor er vi henne, geografisk set?
• Hvad foregår der? Digt evt. en historie.
• Hvordan er værket lavet?
• Hvilken rolle spiller skyggen ofte indenfor eventyrgenren?
• Hvad forbinder I med skygger?
• Diskuter hvorledes Walker gennem værket forsøger at problematiserer emner som racisme og køn.
• Hvordan relaterer værket sig til H.C. Andersen?
Efter besøget
Tegn forskellige silhuetfigurer og brug dem som roller i et eventyr i selv digter. Læs eventyret Skyggen og diskuter hvad skyggefiguren i eventyret symboliserer.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Ghada Amer, Grayson Perry og Mona Hatoum.
Fælles tema: vrangsider og køns - og rollestereotypificeringer.
Tony Matelli
Om kunstneren
Den amerikanske kunstner Tony Matelli er født i Chicago i 1971, men bor og arbejder i New York. Matellis livagtige og allegoriske skulpturer indskriver sig i den nyrealistiske tradition fra 1970’erne, som er blevet repræsenteret af blandt andre Duane Hanson, og siden af Jeff Koons og Ron Mueck. I flere af Matellis værker spiller han på en bred kunsthistorisk referenceramme, med henvisninger til bl.a. minimalismen og den konceptuelle kunst, der arbejder med en mere idébaseret indgang til kunsten. I flere af hans værktitler refereres der ligeledes til 1800-tallets romantiske maleri.
Om værket
I et ofte hyperrealistisk formsprog skildrer Tony Matelli de mere foruroligende sider af mennesket og samfundet. Hans skulpturer balancerer på grænsen mellem uhygge og humor, idet flere af Matellis værker vender uskyld til absurditet, som når spejderdrenge kaster op, og chimpansen – et dyr, der kun i marginaler adskiller sig genetisk fra mennesket – maltrakteres af diverse våben og redskaber. Noget lignende finder sted i værket Fucked, som udgør Matellis bidrag til FAIRY TALES FOREVER. Der er tale om et par, en mand og en kvinde, der, kun iført underbukser, går hånd i hånd. Men vandringen er ikke uden anstrengelse, idet manden slæber foden efter sig og kvinden støtter sig til en krykke. Årsagen til deres besværede gang er tydelig: Parret er blevet offer for alverdens våben, redskaber og værktøj. Alt lige fra knive til pile, spader, hamre og sakse borer sig ind i deres kroppe. De har tilmed fået et flygel i hovedet, og resterne ligger spredt omkring dem. Værktitlen understreger meget præcist parrets situation som ’Fucked’.
Tony Matellis par er lemlæstet, men de holder stadig i hånd, de er stadig et par. Intet kan skille dem ad, selv om deres kærlighed har svære betingelser. Kun deres hænder er intakte og ubeskadigede af de mange angreb. Det uberørte samlingspunkt mellem de to figurer står således i skarp kontrast til den fysiske smerte, de må være i, og til deres morbide og opløste udseende. Deres fysiske kobling er det eneste punkt, der er forskånet for smerte, og på trods af situationens kaos og morbiditet virker deres sammenflettede hænder som en koncentration af ømhed og omsorg.
Kærligheden og kammeratskabet er et af grundtemaerne i mange af H.C. Andersens eventyr, men det er aldrig uproblematisk eller ligetil. Virkeligheden kommer ofte i vejen for en lykkelig slutning. Den lille havfrue får aldrig sin prins, og trolden kommer i vejen for tinsoldatens lykke. De personlige ønsker og længsler kompromitteres og ødelægges af omgivelserne. Tony Matellis par er tilsvarende tinsoldaten og danserinden, der sammen havner i ilden for til sidst at danne et hjerte og en paillet. Ikke engang døden kan skille dem ad.
I det umiddelbare møde virker Matellis skulptur voldsom og afskyvækkende. Men skulpturens fortælling er en kærlighedshistorie – en historie om sammenhold og kammeratskab – om bånd mellem mennesker, som ikke er til at bryde, selv om omstændighederne byder dem imod. Det handler om at stå sammen i modstand og om at overleve på trods af dårlige odds i et samfund, hvor individet bombarderes af udfordringer – her materialiserede i skulpturens mange våben og redskaber. Det tvetydige udtryk gør, at skulpturen på én gang virker nærværende og fjern, omsorgsfuld og frastødende, i spændingsfeltet mellem horror og humor.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv værket
• Hvad er parrets historie? Hvorfor ser de ud som de gør?
• Hvor er parret på vej hen?
• Beskriv deres forhold og den situation, de er endt i?
• Vurdér måden hvorpå de er kommet til skade. Hvem eller hvad har skadet dem?
• Kan tingene betyde noget andet, end det de i bogstavelig forstand ligner?
• Prøv om I kan finde et område på figurernes kroppe, som stadig står uberørt? (se hænderne)
• Hvilke følelser kan kærlighed medfører?
• Minder skulpturen om et eventyr I kender eller måske en anden historie, måske en historie fra det virkelige liv/jeres eget?
• Værkets fremtoning og dets titel understreger hvor ”fucked” parret egentlig er, men i virkeligheden synes værket at have en positiv kraft i sig. Hvilken?
Efter besøget
Arbejd med metaforer og kom med ideer til genstande, som i forskellige sammenhænge kan repræsenterer en situation, følelser o.l. Læs eventyr der handler om kammeratskabets og kærlighedens svære betingelser, fx Den Standhaftige Tinsoldat, Hyrdinden og Skorstensfejeren eller Den lille Havfrue.
→ Sammenlign eventuelt med værker af William Kentridge og Grayson Perry.
Fælles tema: parforhold, kønsroller, sex og kærlighed.
Peter Land og Jeanette Land Schou
Om kunstnerne
Til udstillingen FAIRY TALES FOREVER udstiller Peter Land alene værket Hasty Departure 2004 og Untitled (Small doors) 1993-2005. Sammen med kunstneren Jeanette Land Schou (f. 1958) udstilles følgende værker: To Hunde, Damen i Træet, Hytten, Rød Stue, Pige og Kat samt Tegnedrengen, som alle er fra 2005.
Hovedsagligt arbejder den danske billedkunstner Peter Land (f. 1966) med video, installation og performance. Mest er han kendt for sine humoristiske og ofte selvironiske iscenesættelser, hvor han gennem videomediet arbejder med tilværelsens absurditet og menneskets ofte forkvaklede færden i verden. Hans værker rummer således eksistentielle overvejelser omkring identitet, idealer og adfærd. Som det klodsede og på sin vis tragikomiske, næsten håbløse menneske, illustrerer Peter Land et universelt billede af mennesket som usikkert og sårbart. Peter Land kan, for at bruge H.C. Andersens terminologi, være en rigtig Klodshans.
Jeanette Land Schou har i sit mangeårige arbejde med video-mediet og fotografiet skabt personlige tolkninger af tid og rum. Hun iscenesætter virkeligheden, så beskuerens virkelighedsopfattelse konstant bliver udfordret og omformuleret.
Om værkerne
I Lands værk Hasty Departure, hvor en urealistisk stofarm stækker sig fra gulv til loft, får man fornemmelsen af travlhed og panik, idet indholdet fra en åben kuffert ligger spredt over gulvet, og den lange arm holder fast i et ben, der ser ud til at forsvinde i hast gennem udstillingssalens loft. Armen virker derimod tung og slap og gør scenen statisk. Scenen virker således på én gang hektisk og lammet. Den fragmenterede og usammenhængende krop står som symbol på mandens konstante følelse af utilstrækkelighed i en verden der tilsyneladende kræver mere tempo og mindre fordybelse. Mandekroppens fysiske splittelse bliver et symbol på mandens splittelse mellem de forskellige maskuline idealer, me, llem succesfuld businessmand, sexsymbol og familiefar. Værket handler således om menneskets færden, om tilværelsens grundlæggende absurditet og den daglige kamp for at fylde tomrummet ud.
Kufferten står som symbol på rejsen – en rejse der i eventyret ofte skal gennemføres succesfuldt for at sikre en lykkelig slutning. Den åbne kuffert vækker mindelser om H.C. Andersens eventyr Den flyvende kuffert fra 1839, hvor en kuffert på magisk vis kan flyve. Men Peter Lands kuffert er ikke magisk. Det spredte tøj og toilettasken peger på hverdagen frem for eventyret og som i mange af Lands tidligere værker, er der ikke langt fra komik til tragik.
På de omgivende vægge er placeret 10 døre i forskellige størrelser. Dette bidrager til en eventyrlig stemning, à la Alice i Eventyrland, hvor små døre og store væsner blandes i et hurlumhejhus-lignende univers. I eventyret er døren et typisk element. Som symbol på et valg der skal træffes, er der altid flere døre og valget er aldrig enkelt. I eksempelvis H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet ender soldaten efter mødet med heksen, foran tre døre. Han må nu vælge, og som i alle livets valg, besegler soldatens beslutning hans videre skæbne. Land refererer med sit værk til eventyrgenrens symbolske fortællinger om livets udfordringer: om evig søgen, valg og overskridelser, fortid, nutid og fremtid.
Herudover præsenterer Peter Land og Jeanette Land Schou seks fotocollager, der alle åbner for eventyrlige scenerier med troldeskove og overnaturlige skabninger. Peter Land og Jeanette Land Schou fortæller, at de med deres samarbejde ønsker at åbne virkeligheden op for eventyret og at gøre eventyret virkeligt, den fornemmeste arv fra historiefortælleren. Formelt beskriver de værkerne som pendulerende mellem medierne tegning og fotografi, og et tredje element: raderinger fra London Illustrated News 1870. De tre medier kommenterer og underbygger hinanden i en fælles historie om det fortroldede landskab, hvor scenerier, dyr og planter åbnes som fortællende elementer.
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv værket Hasty Departure
• Hvad tror I der sker?
• Hvilken type mand er Lands hovedperson?
• Hvorfor er hans arm lang, kufferten åben og hvorfor er der døre på væggene?
• Hvordan virker dørene på jer? Hvilken betydning har det, at dørene er for små til at gå ind ad? Hvad symboliserer døren ofte i eventyr? • Tror I, at Lands værk har noget med livets rejse at gøre og hvorfor?
• Se på værkerne af Peter Land og Jeanette Land Schou. Hvilke teknikker og udtryksformer har kunstnerne benyttet sig af? Hvilke materialer/medier har de anvendt?
• Beskriv billedernes stemning?
• Hvordan forener de fortid og nutid?
• Hvilken visuel lighed er der mellem kunstnernes streger og naturen?
• Hvilke af figurerne går igen i H.C. Andersens eventyr?
• Digt evt. Jeres eget eventyr ud fra collagerne
Efter besøget
Beskriv eller tegn en nutidig eller fremtidig fortolkning af et af H.C. Andersens eventyr. Fortællingen kan tage afsæt i et samfund anno 2005 eller senere.
→ Sammenlign eventuelt med værk, er af Lin Tianmiao, Ghada Amer og Ernesto Neto.
Fælles tema: Kunst, ens materialer og formens betydning for værkets indhold.
Lin Tianmiao
Om kunstneren
Lin Tianmiao (f. 1961) er født i Kina. Hun er oprindeligt uddannet designer, men begyndte under et ophold i New York at arbejde mere kunstnerisk med sine håndværksmæssige færdigheder. I dag arbejder og bor hun i Beijing og er en af Kinas førende kvindelige kunstnere.
Kvindelige håndværksteknikker spiller en vigtig rolle i Lin Tianmiaos kunst og kombineres i flere af hendes værker med nyere medier som video og fotografi. Hun arbejder ofte med velkendte hverdagsgenstande, tekander, cykler, senge, billedrammer o. l., som hun omhyggeligt vikler ind i hvid bomuldstråd. Indpakningsprocessen bevarer genstandene, men gør dem på samme tid til stumme, ubrugelige spøgelsesobjekter. Indpakningen henviser dels til den konstante spænding mellem tradition og modernisering, som udspiller sig i Kina, og dels til Tianmiaos barndom, hvor hun ofte hjalp sin mor med at ordne tråde.
Om værket
Med værket Initiator har Lin Tianmiao skabt et eventyrligt og poetisk værk. På udstillingssalens gulv står en kvinde i menneskehøjde. Et par meter væk og med ansigtet rettet mod hende, er placeret en tudse i overnaturlig størrelse. Mellem de to figurer er ført hundredvis af silketråde, hvorved de to figurer forenes. Trådene udgår fra kvindens hoved, som var det de fineste hårstrå, der samles og holdes af tudsen. Trådene står som metaforer for de mange vaner og normer, som ligger til grund for en kultur og et samfund. Tråde som det ofte kræver stor styrke for at bryde. At Tianmiao netop vælger silketråde synes endvidere at pege specifikt på Kina som silkeproducerende nation. Set gennem en feministisk orienteret optik, ligger silketrådene som et slør over kvindens ansigt, og fanger hende bag traditionelle og kulturelle kønsroller.
Det nøgne hoved og den hvide krop, giver på trods af de kvindelige fysiognomiske kendetegn, figuren et androgynt udseende. Kun silkestoffet og trådene bidrager med en feminin blødhed, der lader sig samle som en manke af kvindelighed hos frøen. Som beskuer er man dog bevidst om, at håret af tråde ikke er ægte, men menneskeskabt. Kvindefigurens hår får derved en metaforisk betydning på menneskeskabt femininitet – en feminin illusion som mange kvinder forsøger at opretholde med hårforlængelser, kunstige negle, make-up og tøj.
I Initiator skaber trådene endvidere associationer til en navlestreng. Figurerne forbindes og står som to sider af samme person. En sådan dobbelthed kommer ligeledes til udtryk i H.C. Andersens eventyr Dyndkongen. Her er den unge prinsesse Helga underlagt en forfærdelig forbandelse: Om dagen er hun smuk som sin mor, om natten er hun en hæslig tudse som sin far. I Lin Tianmiaos værk, såvel som i H.C. Andersens eventyr, kan dobbeltheden ses som et udtryk for et indre psykologisk landskab. De to figurers samhørighed er i Lin Tianmiaos værk understreget gennem hendes materialebrug: Kvindens og frøens hud er skabt af samme blomstrede brokadestof, hvilket peger på en fælles identitet. Syningerne i stoffet er ladt synlige, og vi bliver derfor bevidste om huden som en dragt og en overflade. Måske er eventyrets frø og prinsesse, prins og prinsesse, flere sider af samme sag?
Arbejdsspørgsmål
Under besøget
• Beskriv Tianmiaos værk. Hvad er det lavet af?
• Hvorfor er der en tudse? Hvornår optræder der tudser i eventyr? Til læreren: fortæl evt. eventyret om Dyndkongen • Hvad tror I skulpturen handler om?
• Diskuter hvad kvinden og tudsen hver især står for i eventyrerne
• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem kvinden og tudsen? Kan de være én og samme person?
• Hvorfor er de to figurer forbundet med silketråde? Hvilke associationer giver silketrådene?
• Hvordan havde værket virket, hvis kunstneren havde brugt tov i stedet? Eller hvis stoffet og trådene havde været røde?
• Hvad fortæller kunstnerens materialebrug om hendes kulturelle baggrund?
Efter besøget
Diskuter hvorvidt én og samme person kan have flere identiteter. Opfør eventuelt Dyndkongen som et skuespil. Læs eventyr hvor der indgår en forvandling og diskuter forvandlingens symbolske betydning.
→ Sammenlign eventuelt med værker af Julie Nord, Tony Ousler og Tal R.
Fælles tema: Drøm og virkelighed.
Junior og diverse aktiviteter
På niveau 3 og i Junior vises udstillingen Fortælling og Eventyr frem til den 31. december. Med underfundige tegninger, sjove børnebøger og pudsige påfund giver 8 børnebogsillustratorer og børnebogsforfattere skøre og skæve bud på emnet Fortælling og Eventyr.
I værkstedet er det muligt at lave fantasirige rejsekufferter, der tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr og hans store rejselyst.
Værkstedet holder åbent for skoler i forbindelse med bestilling af værkstedspakke tirsdag – fredag 10.00 – 12.30.
Værkstedet holder åbent for private besøgende onsdag – fredag fra kl. 14.00 – 17.00 og søndag fra kl. 11.00 – 16.00.
Bemærk: Mandag, tirsdag og lørdag lukket.
En værkstedsbillet koster kr. 20,- for børn u/16 år.
Kolofon
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Maria Kappel Blegvad og værkteksterne er skrevet af Marie Nipper.
Udstillingen er blevet til med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden, Danmark og Bikubenfonden.
