ÅBENT I DAG 10 - 22
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Taagethumb

THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times

Det glæder ARoS at kunne offentliggøre detaljer om den første ARoS-triennale. Med titlen THE GARDEN – End of Times, Beginning of Time fokuserer triennalen på afbildninger af naturen op gennem historien, og der vises værker af en række internationalt anerkendte billedkunstnere så vel som af unge talenter med ikke mindre end 15 større installationer - herunder en række nye bestillingsværker af kunstnere som Fujiko Nakaya, Simon Starling, Cyprien Gaillard, Doug Aitken, Alicja Kwade og Superflex. 

HØJDEPUNKTER

Blandt højdepunkterne kan nævnes et nyt stedsspecifikt værk af Katarina Grosse og Concave Room for Bees (Konkavt rum til bier), et hovedværk af Meg Webster, som er opbygget med frugtbart jord, græs, blomster og krydderurter, og som sætter fokus på det komplekse samspil mellem økologiske systemer, herunder et fald i antallet af bestøvere, som udgør en presserende miljømæssig krise. Rune Bosses storstilede installation Tempus circularis Fagus sylvatica (Bøgen Fagus sylvaticas’ livscyklus) dokumenterer de forskellige stadier i træets livscyklus og producerer et samlet billede af en tidscyklus. 

Rirkrit Tiravania og Nikolaus Hirsh’ installation Do We Dream Under the Same Sky (Drømmer vi under den samme himmel) handler om idéen om et kunstnerisk utopia og fremlægger en økologisk og bæredygtig model for fremtidens kunstneriske praksis. Bjarke Ingels Group (BIG) præsenterer SKUM, en pavillon udformet som skyformationer lavet af oppusteligt materiale, der er oplyst af LED-lys og kan pustes op på kun syv minutter, hvorved der skabes en mobil struktur, der kan fungere som et socialt rum. Elmgreen & Dragset præsenterer Cruising Pavilion, en parkpavillon der sætter fokus på forholdet mellem byliv og naturens rum.

PÅ ARoS, I BYRUMMET OG LANGS KYSTEN

Triennalen bygges op af tre dele: The Past (på ARoS), som undersøger landskabet og menneskets forhold til naturen set fra et kunstnerisk og idéhistorisk perspektiv; The Present (i byrummet), som ser på naturen i en moderne bymæssig kontekst og endelig The Future (langs kysten), som udforsker den kunstneriske reaktion på miljømæssige forandringer.

The Past byder på værker af Claude Lorrain, Nicolas Poussin, Franz Rösel Von Rosenhof, Richard Wilson, John Constable, Nicolai Abraham Abildgaard, J.C. Dahl, Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Nikolai Astrup, Emil Nolde, Henri-Edmond Cross, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Max Liebermann, Richard Mortensen, Asger Jorn, Yinka Shonibare, Thomas Struth, Agnes Denes, Per Kristian Nygård, Helen Mayer Harrison og Newton Haarison, Damien Ortega, Meg Webster, Pamela Rosenkrantz, Diana Thater, Mark Dion samt Joan Jonas.

The Present rummer værker af Cyprien Gaillard, Oscar Lhermitte, Elmgreen & Dragset, Ismar Cirkinagic og Fujiko Nakaya.

The Future viser værker af Doug Aitken, Bjarke Ingels Group (BIG), Hans Rosenström, Katarina Grosse, Rirkrit Tiravania & Nikolaus Hirsh, Tue Greenfort, Anssi Pulkkinen og Taneli Rautiainen, Simon Starling, Max Hooper Schneider, Alicja Kwade, Henrik Menné, Pia Sirén, Hans Rosenström, Rune Bosse, EB ITSO, Meg Webster samt Superflex.

Flere deltagende kunstnere og oplysninger om værker bekendtgøres først i 2017.

Det kuratoriske team fra ARoS består af Erlend G. Høyersten, stiftende direktør for triennalen; Lise Pennington, overinspektør; Jakob Vengberg Sevel, kurator; Marie Nipper, ekstern kurator; Anne Mette Thomsen, udstillingskoordinator; og Ellen Drude Skeel Langvold, udstillingskoordinator.

Lanceringen af ARoS-triennalen bliver et af højdepunkterne i Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Tidspunkt:

  • The Past (på ARoS) 8. april til 10. september 2017
  • The Present (i byrummet) 3. juni til 30. juli 2017
  • The Future (langs kysten) 3. juni til 30. juli 2017 

Der udgives et omfattende katalog i forbindelse med udstillingen.

Download pressefotos

Sponsors

Sponsors_TheGarden


        

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Riis
Presseansvarlig
T: 87 30 66 21 /M: 28 88 44 64
E: ari@aros.dk

Omvisninger og arrangementer

For spørgsmål vedr. arrangementer og gruppeomvisinger kontakt formidlingsafdelingen på vol@aros.dk.

Bemærk også at vi arrangerer en lang række arrangementer og omvisninger for private. Se dem allle i kalenderen

BIG_Skum

BIG, Skum (2016)

THE GARDEN - i pressen:

Artnet: See James Turrell’s Stunning Design for ARoS Museum Extension

The Art Newspaper: The top worldwide biennials and events this year

Art News: New Danish Triennial ARoS to Kick Off in 2017

ArtReviewNew Danish Triennial ARoS to launch in 2017

Artforum: New Danish Triennial to Launch in 2017

Artinfo: ARoS Art Museum Announces Inaugural Triennial

©ARoS 2017