ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Den vilde, vovede og sene Willumsen

26. november - marts 2017

Ny særudstilling på ARoS sætter fokus på en række vilde og ofte oversete værker af den danske kunstner J.F. Willumsen

J.F. Willumsen (1863 – 1958) er en af de mest berømte skikkelser i den danske kunsthistorie.  Mange kan nikke genkendende til hans ikoniske værker som Bjergbestigersken og Den grønne pige, men han står ofte i skyggen af andre danske billedkunstnere. Nu retter ARoS blikket mod de mere farvestrålende og dristige værker fra den sene periode af Willumsens liv. 

- Vi ønsker at skabe en dybere og bredere forståelse for Willumsens kunst. ARoS er et stort museum med mange besøgende, og vi er også forpligtede til at kaste lys på det oversete. Med udstillingen løfter vi Willumsen op i den elitedivision, som han tilhører, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS

DEN SENE PERIODE OG OUTSIDEREN WILLUMSEN

Udstillingen rummer over 90 værker, hvoraf hovedparten er skabt efter 1929. I den periode eksperimenterede J.F. Willumsen med mange forskellige stilarter og indtryk, og det er derfor svært at kategorisere hans værker i forhold til periodens gængse kunsthistorie. Han blev af mange betragtet som en outsider og måtte kæmpe for anerkendelse, fordi han arbejdede i et formsprog, der afveg fra det abstrakte maleri, der dominerede tidens maleriske eksperimenter.

- Willumsens sene værker betegnes ofte som sære, voldsomme og ligefrem kitsch.  Den vilde, vovede og sene Willumsen viser en anderledes og utraditionel side af Willumsen – en side der illustrerer, i hvor høj grad han var forud for sin tid, siger overinspektør Lise Pennington, ARoS. 

Udstillingens værker sætter blandt andet fokus på individet og dyrkelsen af selvet.  De indeholder groteske og hysteriske elementer, fordrejede og manierede kroppe og er præget af en radikal brug af kontraster og dramatiske farver, som ofte bevæger sig helt ud og dækker rammen.

Download pressefotos

Udstillingsansvarlige og kuratorer: overinspektører Lise Pennington og museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel, ARoS

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Anne Riis
Presseansvarlig
T: 87 30 66 21 /M: 28 88 44 64
E: ari@aros.dk

J.F.Willumsen Den Grønne Pige , 1922

J.F.Willumsen: Den Grønne Pige, 1922

Download pressefotos

Udstillingen bliver til med støtte fra:

Lemwighmullerfonden

Kundhfond

Nordsjo

Konsuljorck

Cacfonden

NCF_BLACK_RGB

©ARoS 2017