LUKKET I DAG
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Bedste år nogensinde 

ARoS gik ud af 2015 med et rekordhøjt besøgstal. Med 569.324 besøgende slog museet rekorden fra 2013

Udstillinger som SOMETHING STRANGE THIS WAY af Janet Cardiff og George Bures Miller, MONET – LOST IN TRANSLATION og A NEW DYNASTY – CREATED IN CHINA og besøg af den amerikanske kunstner James Turrell i forbindelse med udbygningsprojektet THE NEXT LEVEL har været med til at trække flere besøgende end nogensinde til ARoS. 

“Vi er meget stolte af, at vi har slået vores rekord. Det høje besøgstal skyldes ikke kun de gode udstillinger, men også offentliggørelsen af nye tiltag og projekter. Vi har brugt de seneste to år på at opbygge ARoS’ synlighed både i og uden for Danmark, og resultatet kan nu ses i vores besøgstal, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

Det høje besøgstal er også et udtryk for, at ikke kun ARoS men hele Aarhus by det seneste år har fået et markant løft. Blandt andet i form af det nye Moesgaard Museum og Dokk1, mener Erlend G. Høyersten.

”Vi er ikke kun stolte af ARoS. Vi er stolte af Aarhus og af at være en del af den kulturelle opblomstring i byen. Vi er spændte på de synergier, som vi fremover skal skabe på tværs af de forskellige kulturinstitutioner, siger Erlend G. Høyersten.   

I 2015 besøgte i alt 816.468 ARoS. Dette tal omfatter besøgende, der på den ene eller anden måde har indløst billet (569.324) og personer der har besøgt ARoS Shop, ART Café eller gået igennem bygningen (247.144).

”Det høje tal viser os, at ARoS er et attraktivt sted at besøge – ikke kun for vores udstillinger, men også for eksempelvis at opleve arkitekturen”, siger Erlend G. Høyersten.

I 2013 besøgte 568.361 personer ARoS.

Download pressefotos

©ARoS 2017