ÅBENT I DAG 10 - 22
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

ARoS erhverver kæmpeinstallation

En 50 meter lang installation med titlen Valkyrie Rán af portugisiske Joana Vasconcelos vil fra efteråret bugte sig gennem ARoS’ bygning på tværs af otte niveauer. Valkyrie Rán er hovedværket på Vasconcelos særudstilling på museet, der åbner den 14. oktober og kommer efter udstillingen til at indgå i museets faste samling.

”Vi er stolte af, at Joana Vasconcelos har valgt at skabe et så betydningsfuldt værk til ARoS. Det er en ambitiøs investering, fordi hun er en meget attraktiv kunstner. Det er et værk med stor visuel appel og mange forskellige fortællinger. Vi glæder os til at præsentere den imponerende og farverige Valkyrie Rán for vores gæster”, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS    

Valkyrie Rán er den hidtil største installation, som ARoS føjer til sin faste samling. Værket er erhvervet ved hjælp af donationer fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet. Tekstiler til skabelsen af installationen er doneret af Kvadrat.

Joana Vasconcelos udtaler:

Valkyrie Rán er designet og skabt med øje for arkitekturen på ARoS. Efter at have arbejdet i 12 år med Valkyrie-serien er jeg stolt af og glad for at føre serien tilbage til sine nordiske rødder. Jeg er taknemmelig for, at et bemærkelsesværdigt museum som ARoS viser mit værk så stor tillid og anerkendelse. Valkyrie Rán er det mest ambitiøse værk i Valkyrie-serien”  

KORT OM JOANA VASCONCELOS

Joana Vasconcelos (f.1971) bor og arbejder i Lissabon, Portugal. Vasconcelos har en imponerende international udstillingsaktivitet bag sig og blev blandt andet den første kvinde nogensinde til at udstille i de historiske rum på Château de Versailles i Frankrig i 2012. Derudover har hun flere gange repræsenteret Portugal ved den prestigefyldte Venedig Biennale. Hun er repræsenteret i en lang række betydningsfulde private og offentlige samlinger.

Vasconcelos bruger tekstiler og håndarbejdets mange teknikker. Hun arbejder med håndværkstraditioner som hækling, broderi, perledekoration, og fabrikationen af frynser, kvaster og pomponer. Hendes studio 

FAKTA

Vasconcelos Valkyrie-serie (2004 -) består af monumentale stedsspecifikke installationer, der alle er håndlavede i kunstnerens studio.

ARoS’ Valkyrie Rán kan opleves fra 14. oktober 2016

Valkyrie Rán er 50 meter lang og strækker sig op og ned gennem museet fra niveau 1 til niveau 8

Valkyrie Rán bliver den største installation i ARoS’ faste samling

Valkyrie Rán er et justerbart værk, der kan forekomme i fem størrelser. Det er blandt andet lavet af tekstiler, LED-lys, broderi og perledekoration.

Download pressefotos (via Dropbox - kræver ikke log in)

Joana Vasconcelos: Valkyrie Octopus, Macua 2015

Joana Vasconcelos: Valkyrie Octopus. Macau 2015

Download pressefotos (via Dropbox - kræver ikke log in)

©ARoS 2017