ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

ARoS’ overinspektør til Tate Liverpool

Overinspektør på ARoS, Marie Nipper, har fået nyt job. Fra og med oktober 2015 er hun Senior Curator på Tate Liverpool.

 

Marie Nipper tiltrådte i 2008 som museumsinspektør på ARoS. I 2012 blev hun forfremmet til overinspektør, og nu skal hun prøve kræfter med rollen som Senior Curator på det anerkendte museum Tate Liverpool.

”Vi er meget glade på Marie Nippers vegne, og vi er stolte over, at et betydningsfuldt museum rekrutterer fra ARoS. Vi er selvfølgelig kede af at miste så dygtig en medarbejder, men vi ønsker hende held og lykke med det nye job. Personlig har jeg stor forståelse for, at hun tager imod denne type udfordring”, siger Erlend G. Høyersten, museumsdirektør, ARoS.

Om sin nye stilling og om sin tid på ARoS siger Marie Nipper:

”Jeg har været meget glad for min tid på ARoS, og jeg er stolt af at have været en del af det store hold, der har skabt den succes, som museet er i dag. Derfor er det også vemodigt at skulle sige farvel til ARoS. Samtidig er jeg spændt på de nye udfordringer, som venter mig på en af verdens største museumsinstitutioner, og jeg ser frem til jobbet som Senior Curator på Tate Liverpool”.  

Processen med at finde en ny overinspektør til ARoS er allerede i gang, og stillingen ventes besat til januar 2016.

Marie Nipper har været på barsel fra sin stilling som overinspektør siden december 2014. Stillingen har i perioden været varetaget af Lise Pennington.

Læs mere om Tate Liverpool: http://www.tate.org.uk/visit/tate-liverpool

Marie Nipper

Marie Nipper

Download pressefoto

For mere information kontakt venligst:

Anne Riis, presseansvarlig, ARoS
D: 87306621 / M: 25357444/ ari@aros.dk
 

Eller 

Marie Nipper, overinspektør, ARoS
M: 61223839 / mn@aros.dk

©ARoS 2017