Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Junior-Biennale på ARoS - tilmelding til CATCH16

Har du en kunstner gemt i maven? Er du mellem 14 og 23 år? Og vil du være med til at skabe kunst under overskriften FUCK IDENTITY? Så er CATCH16 noget for dig.

Junior-Biennalen CATCH16 er en stor event, hvor ARoS retter fokus mod unge kunsttalenter. 60 unge mellem 14 og 23 år får mulighed for at arbejde intenst med at skabe kunstprojekter i tæt samarbejde med professionelle kunstnere og andre unge talenter. CATCH16 løber af stablen fra 15. februar 2016 og handler denne gang om identitet − nationalidentitet, personlig identitet, udvikling af identitet og ikke mindst om den identitet, der former sig gennem ønsket om fællesskab. Værkerne bliver efter workshoppen udstillet på ARoS’ niveau 3.

”Vi er glade for, at vi igen kan åbne dørene for en formidlingsevent, hvor unge får mulighed for at udfolde og udvikle deres kunstneriske talent. Temaet Identitet kan komme til udtryk på mange måder, og vi er spændte på at se de mange kreative bud”, siger overinspektør Lise Pennington, ARoS.

Det er fjerde gang, at ARoS afvikler den ambitiøse Junior-Biennale, og denne gang skal de unge arbejde sammen med Andreas Schulenburg og Sofie Hesselholdt fra kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang.

OM CATCH16

Junior-Biennalen er for alle i alderen 14 til 23 år, der interesserer sig for visuel kunst, og som har lyst til og mod på at arbejde sammen med professionelle kunstnere og andre unge om at udforme en udstilling på ARoS. Unge over 23 år med relevant uddannelse og gyldigt studiebevis kan også optages.

Læs mere på www.catch16.dk

Facebook: CATCH Junior Biennale

Instagram: catch16aros

VIGTIGE DATOER

11. januar 2016: sidste frist for at ansøge om optagelse

18. januar 2016: svar på workshopoptagelse

15. til 19. februar 2016: workshop klokken 10.00 til 17.00 alle dage

20. til 26. februar 2016: CATCH16-udstillingen bygges op

27. februar 2016: fernisering

27. februar til 10. marts 2016: CATCH16 -udstillingen vises på ARoS

17. marts 2016: kåring af Publikums- og Museumsprisen

For yderligere information kontakt venligst:

Anne Riis, presseansvarlig, ARoS
T: 8730 6621 / M: 2535 7444/ ari@aros.dk
 

Birgit Pedersen, museumsinspektør, ARoS 
T: 8730 6600 / M: 6155 4485 / bp@aros.dk