Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Fucked _thumb

Tony Matelli, Fucked Couple, Fucked (Couple), 2005 kan opleves i samlingsudstillingen No Man is an Island - The Satanic Verses 

Om samlingen

Aarhus Kunstmuseum er Danmarks ældste museumssamling uden for København, etableret af borgere i Aarhus i 1859.

Museet ejer markante samlinger af dansk kunst igennem 300 år og moderne international kunst. Fra 1700-tallet kan fremhæves værkerne af N.A. Abildgaard, og fra 1800-tallet den danske Guldalderkunsts mestre, Christoffer Wilhelm Eckersberg, Christen Købke, Johan Th. Lundbye, Jørgen Roed, Martinus C. W. Rørbye, Wilhelm Marstrand og P.C.Skovgaard. Nationalromantiske billeder af Jørgen Sonne, Julius Exner, Chr. Dalsgaard, og landskabsmalerier af Janus la Cour, samt socialrealistiske skildringer af Frants Henningsen og Edv. Petersen. Fra omkring århundredskiftet har museet en fornem samling af Hammershøi og hovedværker af P.S. Krøyer og J. F. Willumsen.

Human Nature prsenterer 200 vrker fra ARoS samling. Udstillingen byder p 200 rs stof til eftertanke og refleksion...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 8. februar 2017

Det modernistiske gennembrud i 1900-tallet er rigt repræsenteret med værker af Harald Giersing, Edvard Weie, Olaf Rude, Vilhelm Lundstrøm, og de kraftfulde landskabsskildringer af Jens Søndergaard, Niels Lergaard og Olaf Høst. En grundpille i den abstrakte kunst udgøres af museets Richard Mortensen samling sammen med Robert Jacobsens skulpturer. Den ekspressive kunst af Svend Wiig Hansen og den fabulerende af Asger Jorn og de øvrige Cobra-malere.

Fra den nyere tid ejer museet store samlinger af Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby, ligesom 80’ernes unge vilde kunstnere er rigt repræsenteret også med senere værker. Fra den nyeste tid er også internationale kunstnere kommet ind i samlingen med værker af bl.a. Miwa Yanagi og Carsten Höller, ligesom installationskunsten har vundet indpas igennem Olafur Eliasson, Tony Oursler, James Turrell, Bill Viola og andre. 

No Man is an Island - The Satanic Verses bner lrdag d. 3. september og byder bl.a. p vrker af Tony Matelli, Ron Mueck, Elmgreen & Dragset, Wes Lang og Shirin Neshat.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 2. september 2016

ARoS udstilller værker fra samlingen i udstillingerne No Man is an Island - The Satanic Verses og Human Nature - Kunst fra samlingen