LUKKET I DAG
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

ONSDAG AFTEN PÅ AROS

Onsdagbanner

Hver onsdag aften på ARoS inviterer vi dig til en spændende aften med fordybelse, hygge og lækker mad. Vi har strikket et særligt program sammen, så der er ekstra mege at komme efter hver onsdag aften.

Du kan også tage en slapper i Art Cafe og nyde en aften med god mad. eller du kan besøge ARoS Wine & Food Hall og nyde månedens vin og lækre nordiske snacks.

ART HOUR FOREDRAG - 1. ONSDAG I HVER MÅNED KL. 19.00*

 - for medlemmer af ARoS Klubben og ARoS30.

Til Art Hour foredragene sætter vi hver måned fokus på et nyt tema inden for kunstens verden. Foredraget varer ca. 45 minutter og foregår i  Auditoriet på Niveau 3. Foredraget afholdes kl. 18.00 for ARoS30 og igen kl. 19.00 for ARoS Klubben og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere og se temaer for ARoS Klubben og ARoS30.

LIVE MAGASINET - 2. ONSDAG HVER MÅNED KL: 19.00-20.30

LIVE Magasinet er et journalistisk sceneshow med levende fortællere og publikum. Fra scenen i Salonen på Niveau 3 kan du opleve alt fra den hårdkogte debat til det nærværende portræt. Du kan skrive til den åbne brevkasse eller høre en levende anmeldelse. Udvalgte fortællinger og genrer bindes sammen til et helt magasin med underholdende elementer.

Livehaender

Foto: Maja Theodoraki

Når historier foldes ud i samme rum og øjeblik som det, publikum befinder sig i, er der grobund for et nærvær i fortællingerne, som kun kan opleves, når man er der. I de færdigkomponerede indslag gives der ofte plads til publikums ideer. Derfor kan du altid rette spørgsmål og tanker mod scenen – eller til din ukendte sidemand.

Alle er velkomne og deltagelse er gratis efter betalt entré til museet. Tilmelding ikke nødvendig. Se aktuelle emner for Livemagasinet kalenderen

ATELIER & VIN – 3. ONSDAG HVER MÅNED KL. 19.00 – 21.30

Kom og mød den arbejdende kunstner i ARoS Publics Atelier og få indblik i kunstnerens arbejde og tankerne bag. Der vil også være mulighed for at arbejde kreativt i vores salon i samarbejde (forskellige temaer hver måned) samtidig med du nyder et glas vin sammen med dine venner. 

Aftens program:

  • 19:00 – 19:15 Ateliersnak ved kunstneren
  • 19:30 – 19:45 intro til let tilgængelig kreativt projekt i salonen
  • Mulighed for at nyde et glas af månedens vin – tid til snak og lytte til god musik i den hyggelige salon
  • 20:00 – 20:15 Ateliersnak ved kunstneren
  • 20:30 – 20:45 Intro til let tilgængeligt kreativt projekt i salonen

Alle er velkomne og deltagelse er gratiseltagelse er gratis efter betalt entré til museet. Tilmelding ikke nødvendig. Se hvilken kunstner, der aktuelt er i ARoS Atelier

LIVE-MUSIK & KUNSTINTRO – 4. ONSDAG HVER MÅNED KL. 18.00

Den sidste onsdag i måneden sørger vi for live-musik i Art Café, som du kan nyde sammen med vores lækre aftentilbud i café. Efterfølgende er der mulighed for at gå i fordybelse med kunsten til kunstintroduktion i et af gallerierne kl. 19.00. I Informationen kan du endvidere få udleveret informationsark om månedens værk, der er vores anbefaling til et supplerende værk i forhold til kunstintroduktionen.

Det er gratis at komme i Art Cafe og høre musikken, deltagelse i kunstintroduktionen er gratis efter betalt entre til museet og kræver ikke tilmelding

Onsdagmaj

Kommende live-musikere og temaer for kunstintroer:

30. august: 

  • Live-musik v. Dayyani & Kwella v. Jens Christian Kwella Kl. 18.00 og 19.30.
  • 10 minutters kunst-intro kl. 19:00: Your rainbow panorama

27. september:

  • Live-musik v. Blue notes Duo v. Jakob Elvstrøm. Kl. 18.00 og 19.30. 
  • 10 minutters kunst-intro kl. 19:00: No Man is an Island - The Satanic Verses, niv. 6

25.oktober:

  • Live-musik v. Kristoffer Gori. Kl. 18.00 og 19.30
  • 10 minutters kunst-intro kl. 19:00: New Nordic: Dodda Maggý

29. november:

  • Live-musik v. Niels Nørager Duo med Jens Chr. Jensen ”Chappe”. Kl. 18.00 og 19.30
  • 10 minutters kunst-intro kl. 19:00: Bacon, Freud, School of London

27. december:

  • Live-musik v. Mary Jean Trio v. Jens Christian Kwella. Kl. 18.00 og 19.30
  • 10 minutters kunst-intro kl. 19:00: Cool, Calm and Collected

AF_onsdag

Nyd en lækker ret i Art café

Onsdag aften kl. 18.00-21.00 tilbyder køkkenchefen i ART Café en varm ret efter sæsonens luner inkl. et glas vin eller en øl fra de De Jyske Bryghuse. 160 kr.

FÅ FRI ADGANG TIL DET HELE INKL. LEDSAGER MED ET ÅRSKORT, DER GIVER DIG:

  • Fri entré et helt år inkl. ledsager
  • Invitation til medlemsarrangementer
  • Gratis Art Hour-foredrag den 1. onsdag hver måneden
  • Programmer tilsendt 2 gange årligt
  • 25% rabat på museets egne kataloger
  • 10% på regningen for dig og en ledsager  i ART Café
  • 10% på regningen for dig og en ledsager i ARoS Wine & Food Hall 
  • 10% på udvalgte varer i ARoS Shop  
  • 15 % rabat hos Den Jyske Opera

Læs mere om mulighederne med årskort og se priser

Er du 30 år eller derunder kan du blive medlem af ARoS30. Det kosterkun 200 kr. og giver foruden fri adgang inkl. ledsager masser af andre fordele. Læs mere her

Livemagasin i ARoS Public. Foto: Maja Theodoraki

©ARoS 2017