Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Junioromvisning

Kan du lide at komme tæt på kunsten? Høre om de tanker, der ligger bag et kunstværk, om kunstneren og hans eller hendes måde at arbejde på? Så tag med på Junioromvisning på ARoS.

Hver søndag i ulige uger kl. 14.30 tager en kunstguide dig med rundt til museets særudstillinger eller den faste samling af kunstværker på ARoS. Hver gang med et nyt tema, som på en sjov og utraditionel måde fortæller om kunstneren, perioden, genren eller en kunstnerisk problematik.

Der er god tid til at snakke om det, vi ser, og vi taler altså lige ud af posen. Så der er ingen dumme spørgsmål.

Junioromvisningerne er for de 8 - 12-årige og varer cirka 45 minutter.

 

Tilmelding

Tilmelding er ikke nødvendigt. Henvend jer blot i Informationen på ARoS

PRIS

DKK 25,00 pr. barn. Voksne betaler almindelig entré til ARoS.