ARoS Junior
ARoS Junior er for dig, der kan lide at være kreativ. Svinge med pensler, klippe og klistre og klæde dig ud. Hvis du er under 16 år, kan du gratis blive medlem af ARoS Junior. Du får et medlemskort, som du skal vise, når du besøger ARoS.
Fordele som medlem af ARoS Junior
- Dit eget medlemskort, som giver dig adgang til museet.
- Et værkstedsklippekort.
- Invitation til særlige arrangementer.
- Nyhedsbreve og information fra ARoS.
Som medlem af ARoS Junior får du rabat på billetten til Juniorværkstedet. Når du har besøgt værkstedet 4 gange - og har 4 klip i værkstedsklippekortet - får du det 5. besøg gratis. Du kan hente dit værkstedsklippekort i Informationen på ARoS.
Oplevelser hver søndag
Om søndagen er der flere arrangementer for børn og unge. Tag på eventyrrejse med Fortælletæppet (for børn i alderen 3-8 år) eller med en kunstguide på Junioromvisning (for børn i alderen 8-12 år). Vi holder også workshops i Juniorværkstedet, hvor du kan få lov at være kreativ.
Se aktuelle arrangementer for børn på ARoS
BLIV MEDLEM AF ARoS JUNIOR
Du kan tilmelde dig ARoS Junior næste gang, du besøger ARoS, blot ved at henvende dig i Informationen. Du kan også tilmelde dig på arosklubben@aros.dk med følgende oplysninger: Barnets navn, Barnets fødselsdag og -år, adresse og telefonnummer.
Kontakt Aros Junior
Tlf. 8730 6644
E-mail junior@aros.dk
Find ARoS Junior på museets niveau 3.
Børn må medbringe mad og spise den i området "Madkassen"
Juniorværkstedet
Her kan hele familien være sammen om kreative opgaver, som I bliver stillet af værkstedsmedarbejderen.
Aros for børn
Vi har altid masser af sjove aktiviteter for børn. Workshops, omvisninger, kunstskoler og events.





