ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

The Icelandic Love Corporation _Crystal Carpet _2015_Courtesy The Artists

The Icelandic Love Corporation: Crystal Carpet, 2015. Courtesy the artists

ARoS Focus/New Nordic: The Icelandic Love Corporation - Love Conquers All!

1. oktober - 22. januar 2017

Love is the most powerful element in the world. If we want to change the world into a better place, love should not be reduced to clichés. In fact, we need to speak up about love as a useful medicine against a lot of problems, both socially and politically. It is like a boomerang. Love comes back to you if you give it away!

Sådan lyder det fra den islandske kunstnergruppe The Icelandic Love Corporation, som består af kunstnerne Eirún Sigurðardóttir (f. 1971), Jóní Jónsdóttir (f. 1972) og Sigrún Hrólfsdóttir (f. 1973). Sammen står de bag den sjette udstilling i rækken ARoS FOCUS // NEW NORDIC, som denne gang bærer titlen Love Conquers All! I tråd med kunstnernes på én gang involverende og legende tilgang til kunsten betoner udstillingen kærligheden som den ypperste kraft i kampen for en bedre verden med fokus på fællesskab, bæredygtighed, mod og handling.

Udstillingen The Icelandic Love Corporation - Love Conquers All! byder p en legende tilgang til kunsten, der betoner krligheden som middel i kampen for en bedre verden. bner lrdag d. 1. okt.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 29. september 2016

KÆRLIGHED OG AKTIVISME

I sin helhed opfordrer udstillingen os til aktivt at tage del i kunsten. Den fører os ind i et legende univers bestående af spindelvævslignende korridorer konstrueret af pangfarvede nylonstrømper. Herudover involverer den seks værker: CRYSTAL CARPET og BLACK BRAIN fra 2015 samt fire helt nye værker, DESIRE, WEB, TREASURE og ONOPHONE. De nye værker kræver noget af publikum på det fysiske plan. Derfor opfordres alle til at tage skoene af allerede nu.

DESIRE involverer eksempelvis et metallisk dansegulv. Her opfordres man til at tage nogle ikke helt almindelige stepsko på. Hvad det indebærer, finder man først ud af, hvis man ifører sig skoene og træder ud på dansegulvet.

Endvidere vil kunstnerne flere gange dagligt foretage opkald fra Reykjavik til værket ONOPHONE, en rød telefon placeret midt i udstillingsrummet, for at drøfte livsvigtige emner med publikum. Tag derfor telefonen, når den ringer.

Den største installation, TREASURE, inkluderer to trampoliner. Vælger man at hoppe på disse, vil man kunne se et ellers usynligt rum, som kunstnerne har indrettet bag den lange spejlbeklædte væg for enden af udstillingsrummet. Dette værk handler om at få indsigt i en bagvedliggende virkelighed, som glimtvis bliver synlig, hvis man gør en aktiv indsats.

Overordnet forholder udstillingen sig til de helt store kræfter og leger med, hvad der sker, når man lader sig styre af energier, som er større end én selv. Så hold jer ikke tilbage!

The Icelandic Love Corporation _Tight _2010_Courtesy The Artists

The Icelandic Love Corporation: Tight, 2010. Courtesy The Artists

Udstillingen bliver til med støtte fra:

Statens -Kunstfond _LOGO

Sponsor for udstillingsrækken ARoS FOCUS/New Nordic:

Detobelske 375

©ARoS 2017