LUKKET I DAG
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Joana Vasconcelos, Marilyn, 2009

Joana Vasconcelos, Marilyn, 2009

Joana Vasconcelos - Textures of Life

★ - Jyllands-Posten
★★★★★ - Århus Stiftstidende
"....et visuelt overflødighedshorn med folkelig appeal og en demonstration af, hvordan det i kunsten lader sig gøre, gennem kløgtig integration af modsætningsforhold, at skabe en kunstform, der både er kritisk, sanselig og smuk." - kunsten.nu 

14. oktober 2016 – 19. februar 2017

Til efteråret vil ARoS’ gæster kunne opleve et spektakulært syn: en 50 meter lang tekstilinstallation, som på tværs af museets etager vil bugte sig fra bygningens nordlige side til sydlige ende. Det farvestrålende kunstværk med titlen Valkyrie Rán, 2016 er skabt specifikt til ARoS af den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos (f. 1971).

TRADITION OG FORNYELSE

Vasconcelos betoner håndværket og den kreative proces. Kunstnerens Lissabon-baserede studio er bemandet af 50 fuldtidsansatte eksperter, som med hver deres fagområde arbejder tæt sammen om skabelsen af store kunstinstallationer. Fortidens uddøende håndværkstraditioner indenfor hækling, broderi, perledekoration og fabrikation af frynser, kvaster og pomponer udgør omdrejningspunktet i et stort fælles ”Gesamtkunstwerk”, hvor den enkeltes knowhow skaber synergieffekt. 

VALKYRIE RÁN

Vasconcelos har siden 2004 arbejdet med Valkyrie-serien, som består af håndkonstruerede og stedsspecifikke installationer inspireret af den nordiske mytologi. Ifølge denne var valkyrierne en gruppe af feminine magter, som associeres med krig og død. Med skabelsen af Valkyrie Rán som en ”Nordens valkyrie” bringer Vasconcelos nu serien til et højdepunkt. Takket være donationer fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet kan ARoS efter endt udstilling føje det overdådige kunstværk til museets faste samling. 

Joana Vasconcelos betoner hndvrket og den kreative proces i skabelsen af sine ofte meget store installationer. Med...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 13. oktober 2016

JOANA VASCONCELOS – TEXTURES OF LIFE  

Parallelt med Valkyrie Rán præsenterer Vasconcelos i soloudstillingen Textures of Life 17 monumentale installationer fra 1996-2016. Herunder værker, som Vasconcelos skabte til sin solopræsentation på Château de Versailles i Frankrig i 2012. Vasconcelos anvender ofte genstande fra hverdagen, de såkaldte ”ready-mades”, til at tydeliggøre stereotype kønsrollemønstre. Med sofistikeret humor og stor skønhed præsenterer Vasconcelos emner som forbrugskultur, identitet og samspil mellem fortidens traditioner og nutidens samfundstendenser.

Scenografien i udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life bliver til i samarbejde med tekstilfirmaet Kvadrat. I varierende højder vil søjler af hængende tekstiler favne de enkelte kunstinstallationer og udgøre en innovativ ramme om kunsten.

Parallelt med Valkyrie Rán præsenterer Vasconcelos i soloudstillingen Textures of Life 17 monumentale installationer fra 1996-2016. Herunder værker, som Vasconcelos skabte til sin solopræsentation på Château de Versailles i Frankrig i 2012. Vasconcelos anvender ofte genstande fra hverdagen, de såkaldte ”ready-mades”, til at tydeliggøre stereotype kønsrollemønstre. Med sofistikeret humor og stor skønhed præsenterer Vasconcelos emner som forbrugskultur, identitet og samspil mellem fortidens traditioner og nutidens samfundstendenser.

Scenografien i udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life bliver til i samarbejde med tekstilfirmaet Kvadrat. I varierende højder vil søjler af hængende tekstiler favne de enkelte  kunstinstallationer og udgøre en innovativ ramme om kunsten.

Joana Vasconcelos - Valkyrie Rán #7

Alt imens Joana Vasconcelos' Valkyrie Rán indtager en stadig større del af museet er her endnu en film om tilblivelsen af det digre værk. Valkyrie Rán bliver til i samarbejde med Kvadrat med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet. Udstillingen Joana Vasconcelos - Textures of Life åbner d. 14. oktober.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 11. oktober 2016
Joana Vasconcelos - Valkyrie Rán #6

Joana Vasconcelos' Valkyrie Rán indtager i øjeblikket ARoS en nat af gangen - her er endnu en video om tilblivelsen af det omfangsrige værk. Værket kan opleves i sin helhed fra d. 14. oktober, hvor udstillingen Textures of Life åbner. Valkyrie Rán bliver til i samarbejde med Kvadrat med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 7. oktober 2016
Joana Vasconcelos - Valkyrie Rán #5

Endnu en arbejdsrapport fra Joana Vasconcelos's studio, hvor arbejdet med kæmpeværket Valkyrie Rán skrider frem. Valkyrien kan opleves i al sin vælde på udstillingen Joana Vasconcelos - Textures of Life, der åbner d. 14. oktober.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 5. oktober 2016
Joana Vasconcelos - Valkyrie Rán #4

Det er sin sag at strikke en 50 m. lang og 8 etager høj valkyrie sammen, men Joana Vasconcelos og co. går til opgaven med krum hals, som du kan se i videoen her. Valkyrie Rán er en del af udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life, der åbner d. 14. oktober. /besoeg-aros/udstillinger/2016/joana-vasconcelos/

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 22. september 2016
Joana Vasconcelos – Valkyrie Rán #3

Joana Vasconcelos og co. arbejder på højtryk på kæmpeværket Valkyrie Rán, der kommer til at pryde en stor del af museet, når udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life åbner d. 14. oktober. Her endnu et kig bag kulissen til arbejdet med det digre værk.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 3. august 2016

Joana Vasconcelos - Valkyrie Ran #2

Vi har fået endnu en reportage fra Joana Vasconcelos og co., der arbejder på højtryk med kæmpe-værket Valkyrie Rán. Det 50 meter lange og 7. etager store værk kan opleves første gang d. 14. oktober, hvor vi åbner udstillingen Joana Vasconcelos – Textures of Life.

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 8. juli 2016

Joana Vasconcelos - Valkyrie Ran #1

Den 14. oktober åbner vi en stor udstilling med portugisiske Joana Vasconcelos. Det bliver samtidig også første gang, at man kan opleve det 50 meter lange og 7. etager høje kæmpe-værk Valkyrie Rán, som efter udstillingen vil indgå i ARoS faste samling. Værket er i øjeblikket under udarbejdelse, og du kan løbende følge processen her på kanalen. Vi starter ud med en lille hilsen fra kvinden bag værket. Stay tuned!

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 6. juni 2016

"....et visuelt overfldighedshorn med folkelig appeal og en demonstration af, hvordan det i kunsten lader sig gre,...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 11. november 2016

- "Et bombardement af alle sanser(...) i en mesterlig iscenesttelse." - Jyllands-Postens udsendte er...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 24. oktober 2016

"Feministisk festfyrvrkeri p ARoS...et legende sansebombardement i srklasse." - I dag bner udstillingen...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 14. oktober 2016

Joana Vasconcelos: Portrait, 2014. Foto Alfredo Cunha

Udstillingen bliver til med støtte fra:

Sponsorer
©ARoS 2017