ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

A NEW DYNASTY – CREATED IN CHINA

21. november 2015 – 22. maj 2016

❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎ Politken

★★★★★ Kristeligt Dagblad

★★★★★ Jyllands-Posten

★★★★★ Kulturkampen, TV2 Østjylland

   ★★★★ Århus Stiftstidende

Højeste karat - Fremragende udstilling på ARoS overbeviser om Kinas centrale placering i den internationale samtidskunst (…) Se så at komme af sted. Og der er Monet på mellemetagen. Det kan ikke blive meget bedre.” – Weekendavisen.

Et kinesisk syn på Kina og en ny stor installation skabt til ARoS af den legendariske systemkritiske kunstner Ai Weiwei. Det er blandt andet, hvad publikum bliver mødt af i udstillingen A New Dynasty - Created in China.

ARoS har håndplukket 24 kinesiske samtidskunstnere, som viser en broget buket af maleri, installationskunst, video, skulptur og fotografi til særudstillingen A New Dynasty – Created in China. Udstillingen bryder med Vestens klichéprægede opfattelse af Kina som en Made in China-kultur ved at præsentere de deltagerende kinesiske kunstneres syn på Kina. Det er store temaer som kinesernes nationalfølelse og ytringsfrihed, der løber som understrømme gennem de spektakulære kunstværker.

A New Dynasty - Created in China. Udstillingen byder p 24 hndplukkede kinesiske samtidskunstnere. Udstillingen bryder...

Opslået af ARoS Aarhus Art Museum på 20. november 2015

OM UDSTILLINGEN

A New Dynasty – Created in China er et visuelt, tankevækkende og inspirerende møde med Kina, som supermagten ser ud den dag i dag. Kunstværkerne vil give publikum unikke nøgler til forståelsen af en verden, som på én gang er os bekendt og fremmed; det komplekse og nuancerede fænomen Kina.

Med udstillingen fremhæver ARoS de udvalgte kunstneres arbejdsmetoder og skæve indfaldsvinkler til den kinesiske virkelighed og betoner de politiske og samfundsmæssige misforhold, som præger Kina: samfundseliten kontra masserne og den kommunistiske ideologi kontra landets hastigt voksende markedsøkonomi.

ET UDPLUK AF KUNSTNERE OG DERES VÆRKER

Bemærk: Ai Weiweis Yu Yi  fjernet fra udstillingen mandag d. 15. februar. Læs mere

Xu Bing (f. 1955):

Xu Bings installation 1st Class, 2011 består af 500.000 kinesiske cigaretter lagt i et sirligt mønster, så cigaretterne på afstand ligner et stort tigerskind. Tigeren er central i den kinesiske kultur som symbolet på sundhed, styrke og velstand. Xu Bing opbygger således et kontrastpræget forhold mellem installationens symbolik - den styrkefulde tiger - og kunstværkets egentlige indhold - de sundhedsfarlige cigaretter. Kina er verdens største forbruger og producent af tobak. 43 procent af alle klodens cigaretter bliver produceret i Kina. Hertil kommer at over 300 millioner kinesere, på tværs af samfundsklasser, er rygere. 

Maleonn (f. 1972):

I sit projekt Mobile Studio, 2012 anvendte Maleonn det sociale medie Weibo til at invitere hele Kina til at iscenesætte sig selv. Projektet affødte 1.600 billeder og tog 1 år af Maleonns liv, hvor han rejste på tværs af det kinesiske rige. Mobile Studio aktualiserer på én gang en global samfundstendens: selviscenesættelseskulturen på samme tid som projektets demokratiske karakter annullerer det klasseinddelte Kina og lader høj som lav mødes i fiktionen.  Mobile Studio præsenterer Kina som en række af kreative, fantasifulde og humoristiske enkeltindivider, hvis drømme, tanker og forestillingsevner er af universel karakter.

Yin Xiuzhen (f. 1963):

Yin Xiuzhen arbejder ofte med genbrugsmaterialer i sine skulpturer og kunstinstallationer. Som led i sit projektet Portable Cities skaber Yin Xiuzhen et nyt værk til udstillingen A New Dynasty – Created in China - en 3-D kuffertinstallation af Aarhus by syet i lokale aflagte tekstiler. Yin Xiuzhen er optaget af personlig erindring. Hun opfatter hukommelse for at være menneskets væsentligste rødder i den moderne verden - særligt i et land som Kina, hvor de samfundsmæssige og strukturelle ændringer sker i højt tempo.

LISTE OVER SAMTLIGE DELTAGENDE KUNSTNERE

Ai Weiwei, Peng Wei, Chen Danqing, Sui Jianguo, Shao Fan, Zhang Xiaogang, Li Songsong, Zhang Dali, Jing Kewen, Wang Yuanzheng, Chen Fei, Miao Xiaochun, Zhang Xiaotao, Xu Bing, Guan Fengdong, Liu Jianhua, Maleonn, Chen Xiaodan, Ji Wenyu, Zhu Weibing, Feng Feng, Yin Xiuzhen, Lam Laam Jaffa, Mao Tongqiang, Song Dong

Udstillingen A New Dynasty – Created in China vises i perioden 21. november 2015 til 22. maj 2016 i særudstillingsgallerierne på niveau 1 og niveau 6.

Kurator: Erlend G. Høyersten, Museumsdirektør, ARoS.

Udstillingsansvarlig: Pernille Taagaard Dinesen, Museumsinspektør, ARoS

Eksterne kuratorer:

Kurator: Feng Boyi

Kurator: Bjørn Inge Follevaag

Kurator: Wang Dong

 


ZHANG DALI, Man And Beast , 2008,

Zhang Dali, Man And Beast, 2008

Wang Yuanzheng, They

Wang Yuanzheng, They, 2015


Udstillingen bliver til med støtte fra:

Sponsorer

Transport af udstillingens værker sponsoreres af:

©ARoS 2017