ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Jeppe Hein - Distance, 2004

I 2009 bugtede et mere end 400 meter langt kuglebaneforløb sig gennem ARoS’ nutidskunstgalleri og museets åbne gaderum.  Afsenderen var den danske kunstner Jeppe Hein (født 1974) og modtageren museets mange gæster, som aktiverede kuglebanen – også benævnt Distance, 2004


22. juni – 20. oktober 2013.

Nu genintroducerer ARoS museets gæster for Jeppe Heins dynamiske kunstprojekt. Denne gang i en helt ny opsætning, hvor kunstneren skaber et unikt forløb af kuglebanen iscenesat i museets 1100 m2 store særudstillingsgalleri.

Når gæsten passerer indgangspartiet til udstillingen registreres det af en sensor, og en kugle sendes af sted. Den enkelte gæst kan således følge ”sin egen” kugle rundt i kuglebanens komplekse forløb af loops, hejseværk og fald. Hele rummets arkitektur omdannes til en bevægelig, dynamisk struktur, når Distance sætter skub i beskueren.

Jeppe Hein opfordrer os til at bruge vores sanser.

Ikke alene i mødet med hans kunst men i lige så høj grad i mødet med vores medmennesker. Distance lægger op til dialog museets gæster imellem - og vidner om et koncept, hvor kunst og teknologi går hånd i hånd. Det er kunst, og underholdning, for folk i alle aldre, når den interaktive kuglebane skaber rum for både underholdning og refleksion. 

FAKTA OM DISTANCE

I 2009 gæstede Jeppe Hein ARoS med sin hidtil største udstilling Sense City. Efter endt udstilling erhvervede ARoS kunstværket Distance til museets faste samling. Værket har indtil for nylig været udlånt til Indianapolis Museum of Art i USA.

Distance består af en række flytbare moduler. Hver gang værket geninstalleres er det i en ny version tilpasset omgivelserne efter kunstenerens design.


Visningen af Jeppe Heins Distance er støttet af:
Logo Oticon People First , MagentaThorsen M07logo

©ARoS 2017