ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Richard Mortensen - Grafik

Tidligere udstilling

19. juni - 12. sept. 2010

Se aktuelle udstillinger på ARoS

Udstillingen præsenterede udvalgte værker fra museets grafiske samling af Richard Mortensen i anledning af 100-året for kunstnerens fødsel. 'Richard Mortensen - Grafik' indeholdt 12 tegninger fra 30'erne og 40'erne og 40 stykker grafik fra 50'erne, 60'erne, 70'erne, 80'erne. 

Om Richard Mortensen

Richard Mortensen blev født i 1910 og betragtes som den kunstner, der har betydet mest for udviklingen af den abstrakte kunst i Danmark. Gennem hele livet var arbejdet med grafik en væsentlig del af hans kunstneriske virke.

I 1930'erne var det surrealismens tanker, der prægede hans billeder, og han arbejdede med den automatiske tegning, hvor underbevidstheden styrede stregen.

Krigens gru i 1940'erne havde gjort hans kunst ekspressiv og voldsomt følelsesladet. Men efter krigen bosatte han sig i Paris og blev en del af miljøet omkring Galerie Denise René, der dyrkede konstruktivismen. Den konkrete kunst skulle danne forbillede for skabelsen af en bedre verden.

Da han i 1964 vendte tilbage til Danmark som professor ved Kunstakademiet, blev hans abstrakte billeder præget af figurer med mere afrundede organiske former. Stedet, tiden og personlige oplevelser vil nødvendigvis afsætte sig i kunstværket, ifølge Richard Mortensen, også selvom billedet er non-figurativt.

Historiske, litterære, geografiske og politiske referencer dukker hele tiden op i titlerne på 1970'ernes værker. Ligeledes præger hans interesse for Zen-buddhismen billederne fra 1980'erne, alt imens han helt frem til sin død i 1993 arbejder hen imod en stadig større formmæssig forenkling.

Richard
Mortensen, Fugle og planter 1936

Richard Mortensen: Fugle og planter. 1936. G 2054

Richard
Mortensen, Selvportræt 1943 Richard
Mortensen, Hans spiser grønkål 1947
Richard Mortensen: Selvportræt, 1943. G 811 Richard Mortensen: Hans spiser grønkål, 1947. G 356


©ARoS 2017