LUKKET I DAG
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Julie Nord - Xenoglossy

Tidligere udstilling på ARoS

14. aug. - 21. nov. 2010

Se aktuelle udstillinger på ARoS

På udstillingen Julie Nord - Xenoglossy inviterede Julie Nord (f. 1970) os indenfor i et besynderligt hjem, hvor intet tog sig ud, som det plejer. Graciøse dukkepiger med blanke mandelformede øjne, idylliske omgivelser og nuttede kæledyr omdannedes til groteske hybridvæsener, kødædende planter og underjordiske gange.

Om Julie Nord

Julie Nord er en eminent tegner. I hendes virtuose og sirligt udførte tegninger med blyant, filtpen og tusch, sarte akvareller og videokunst vender hun op og ned på vores vanlige opfattelse af det hjemlige og velkendte. I modsætning til hendes tidligere værker, hvor beskueren - med referencer til Lewis Carolls victorianske fortælling om 'Alice i Eventyrland' - blev ført ned i kaninhullet til en magisk underverden, var det denne gang en fantasifuld og fremmed parallelverden, der myldrede frem fra Julie Nords værker og greb ind i virkelighedens rum.

Udstillingen viste en række helt nye værker af Julie Nord. Som udtryk for en slags magisk socialrealisme blandede hun motiver inspireret af børnebogsillustrationer fra 1950'erne, psykedelisk kunst, outsider art og gotiske margenillustrationer.

Xenoglossy

Xenoglossy er et begreb af yderst tvivlsom eksistens. Det betegner en form for tungetale, hvor personer i en trancelignende tilstand pludselig taler et sprog, de ellers ikke har kendskab til. Det sproglige fænomen udfolder sig i Julie Nords værker af figurer, der udtrykker et gådefuldt og fremmed sprog illustreret gennem psykedeliske talebobler.

Julie Nord,
Speaking in tongues 2008

ulie Nord: Speaking in tongues, 2008, 76x57, Akvarel, blyant og filtpen. Privateje

Julie Nord, The
Queen 2008 Julie Nord,
Without Title the dolls carriage 2009-10
Julie Nord: The Queen, 2008, 76x57cm. Privateje. Julie Nord: Without Title (The dolls carriage) 2009-10
115 x 185 cm. Blandede materialer. Courtesy the artist.

Udstillingen er blevet til
med økonomisk støtte og sponsorater fra:

Ege Toyota Fonden Statens Kunstråd

Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond

  

Møbler designet af Anna Kraitz er udlånt af: Møbelproducent:
Thorsen Møbler AS Kallemo


©ARoS 2017