ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Shirin Neshat - Women Without Men

Tidligere udstilling på ARoS

1. marts - 25. maj 2008
 

Se aktuelle udstillinger på ARoS

ARoS slog 1. marts 2008 dørene op til verdenspremiere på den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshats monumentale filmværk Women without Men (Kvinder uden mænd), skabt i 2004-2008. Det bestod af fem videoinstallationer: Mahdokht, Zarin, Munis, Faezeh og Farokh Legha med i alt syv projektioner, der blev vist i fem separate rumopbygninger. Samlet spilletid ca. 1 ¼ time.

Neshats nye storværk er bygget over en bandlyst bog fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur. Romanens handling udspiller sig i 1953 – det år, hvor Irans demokratisk valgte premierminister Mohammad Mossadegh forgæves forsøgte at afværge et kup iværksat af amerikanske og britiske styrker. Kuppet havde til opgave at genindsætte Shahen som enehersker for at afværge nationaliseringen af landets olierigdomme.

I sine film bygger Shirin Neshat videre på romanens magiske realisme og lader det overnaturlige og magien spille sammen med den realistiske fortælling. Derimod forholder hun sig frit til romanens handling, idet hun i sit værk fokuserer på stemning og tone frem for en direkte filmatisering.

Det er romanens fem kvindelige hovedpersoner – Mahdokht, Zarin, Munis, Faezeh og Farokh Legha – som Shirin Neshat skildrer i et medrivende drama om magt og afmagt. Kvinderne gør på forskellig vis op med deres tidligere liv og søger bort fra byen ud til en have, hvor de for en tid finder et fristed. For disse kvinder er livet en kamp for frihed og overlevelse i et religiøst, sexistisk og socialt udgrænsende samfund.

OM KUNSTNEREN

For Shirin Neshat har det tidsmæssige sammenfald mellem det iranske folks forsøg på at opnå demokrati og selvstyre på den ene side og kvindernes kamp for overlevelse – gennem vanvid, flugt, aktiv modstand eller tilpasning - været drivkraften i skabelsen af hendes nye, betagende og uafrystelige værk Women without Men.

Shirin Neshat er født i Iran i 1957, men har i snart 30 år levet i eksil i
New York.

Shirin Neshat debuterede som kunstner med fotoserien Women of Allah
(1993-97). Det er komplekse, modsætningsfyldte billeder, hvor kunstneren iført chador og med håndskrevne tekstfragmenter på de udækkede kropsdele sætter fokus på tvang, magt, liv og død, martyrium, kærlighed og seksualitet.

Siden 1996 har Shirin Neshat koncentreret sin kunstneriske virksomhed omkring video og film og hendes entré på den internationale kunstscene skete med et brag, da hendes videoværk Turbulent vandt Den Gyldne Løve på Venezia Biennalen i 1999. Dette værk er hendes første med dobbeltprojektioner med parallelle filmforløb, hvor publikum – ved at opholde sig i det mørke felt mellem de to skærme – inddrages som medspiller i dramaet på skærmene.

Efter Turbulent fulgte en perlerække af store videoværker som Rapture (1999), Soliloquy (1999), Fervor (2000), Possessed (2001), Passage (2001) og endelig The Last Word (2003). Flere af disse værker blev vist på Aarhus Kunstmuseums udstilling med kunstneren i 2002.

Shirin Neshat tager i sin kunst udgangspunkt i sin islamiske kulturbaggrund, men de temaer og værdier, hun sætter fokus på i sin kunst er tidløse og universelle, og hendes værker appellerer og inspirerer derfor et stort publikum over hele verden.

OM UDSTILLINGEN

Inspirationen til Women without Men hentede kunstneren i en roman af samme navn fra 1989 af den iranske forfatter Sharhnush Parsipur. Romanens handling foregår i året 1953 – et vigtigt år i Irans nyere historie.

Det er nemlig året, hvor demokratiske kræfter med premierminister Mohammad Mossadegh i spidsen blev styrtet i et kup ført an af amerikanske og britiske styrker. Kuppet genindsatte Shahen som enehersker.

Bogen følger 5 kvinder fra forskellige samfundslag i Teheran, der – med den politiske og militære uro og kaos som bagtæppe – ad snirklede veje forenes i en have i byen Karaj. Der er den ugifte lærer Mahdokht, den unge prostituerede Zarin, de to ugifte veninder Faizeh og Munis, og endelig den ikke helt unge middelklassekvinde Farrokhlaqa.

Alle fortællinger kredser om seksualitet eller mangel på samme, om uvidenhed herom, og angst herfor, om tabuer og undertrykkelse. Om hvordan kontrollen med den kvindelige seksualitet fra samfund og på det nære plan fra mænd og ikke mindst fra andre kvinder bliver en vigtig parameter i magtudøvelse. Romanen indskriver sig i den magisk realistiske tradition, og Shirin Neshat fastholder denne surreelle vinkel i sit store episke drama om de fem kvinders liv.

Udstillingen blev til i tæt samarbejde med Shirin Neshat, og der blev udgivet et katalog med bl.a. et stort interview med kunstneren.

Shirin Neshat, Mahdokht

Shirin Neshat, Mahdokht

Shirin Neshat, Zarin

Shirin Neshat, Mahdokht

©ARoS 2017