ÅBENT I DAG 10 - 17
Under protektion af
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Digitale stationer

Med de 3 digitale stationer: Blikfangeren, Portrætmaskinen og Kommentatorboksen kan du blive klogere på både dig selv og kunst på en underholdende måde.

Blikfanger _banner

Blikfangeren

Denne oplevelse tracker dine øjne, mens du betragter et kunstværk. På den måde får du indsigt i, hvordan du ser på kunsten i sammenligning med andre. Bevæger dine øjne sig hurtigt, eller hænger blikket længe ved enkelte detaljer? Betragter du en større del af billedfladen end gennemsnittet? Og hvilke detaljer får din særlige opmærksomhed?

Portrætmaskinen

I Portrætmaskinen kan du tage rollen som model eller kunstner. Når du som model poserer på den ene side af skærmen, registrerer computeren dele af din krop – hoved, albue, torso – og foreslår værker fra museets samling, der ”ligner” dig. På den baggrund opfordres du og andre til at skabe portrætter med elementer fra forskellige kunstværker. Oplevelsen er muliggjort ved brug af OLED, en helt ny form for transparent skærm. 

Kommentatorboksen

Sammen med en anden person træder du ind i Kommentatorboksen, hvor du præsenteres for et kunstværk og et igangsættende spørgsmål. Imens I kommenterer værket, optages jeres bevægelser og kommentarer, som herefter samles i en billedfil (GIF). Det håndgribelige minde om museumsbesøget skabes via ny tal-til-tekst-teknologi. 

Kommentatorboksen i ARoS Public optager jeres samtale om udvalgte værker.

Skærmbillede 2017-08-24 Kl . 15.09.32

ARoS Study time

Som noget nyt tilbyder vi også studerende at bruge vores Public område som studieområde. Vores ARoS Salon, i Public området, på niveau 3, er med sin uformelle stemning et oplagt sted til opgaveskrivning. Dørene er i udgangspunktet altid åbne – så kig forbi og se, hvad der foregår. Du er meget velkommen til at synke ned i sofaerne i Salonen, mens du nyder en to-go-kaffe fra cafeen. 

2016_10-18_Portrait Machine

Portrætmaskinen - Når du som model poserer på den ene side af skærmen, registrerer computeren dele af din krop – hoved, albue, torso – og foreslår værker fra museets samling, der ”forholder sig"  til dig.

De 3 nye digitale stationer er udviklet i samarbejde med Local Projects

Local Projects _logo

©ARoS 2017